Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sig i Gravens Gemme? Hun har sejret, hun er
tavs. Faer Ossip, Præsten, kommer i en Fart ind
og giver hende den sidste Olje in ex tremis. Naar
Livet hørte op, naar Døden kom, kunde ingen mærke.
Den var jo ikkun Tærskelen til et nyt Liv, lige
som hver Aftenglød ene tilsløres af Natten for snart
igen at vise sig som Morgenrødmen til en ny, en
kommende Dag.
*
* *
»Marfa Michailowna, hvad vilde den Døende sige?
Hvad var det for et Ord. hun tog med sig i Graven?«
spurgte Helena. Men Marfa kunde ikke eller vilde
ikke svare paa Spørgsmaalet. Denne Gaade pinte
Helena, thi hun vovede ikke at tilføje det Ord, der
laa næsten lige for Haanden. Det vilde være
forfærdeligt! Marfa maatte vide noget; hvorfor skulde
hun ellers være falden den Døende i Talen? Thi hun
var falden hende i Talen. Nej, hun maatte vide det,
hun maatte det!
Helena gik ind til Marfa, men Marfa var som
forvandlet. Hun var lige saa sjusket, lige saa god, lige
saa halvt paaklædt og ukæmmet, som Helena kunde
mindes at have set hende i de sidste tyve Aar. Hun
kunde som før med ægte russisk Færdighed i
Timevis lade Munden løbe om den mindste Bagatel, evig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 00:36:06 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/familienpa/0229.html
