- Project Runeberg -  Familien paa Hapakoski : En roman fra vore dages Finland /
223

(1894) [MARC] Author: Jac Ahrenberg Translator: Edgar Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Fader, at han skal blive døbt i sit Lands Tro.
Skaf en lutheransk Præst!«

»Men, lille Moer, hvor vil Du have, at vi skal
finde en lutheransk Præst i vor ortodokse By, i det
hellige Moskov? I Mellemtiden døer den lille; nægt
ham ikke Paradisets Glæder! Døm ikke den lille til
Helvedes Kvaler, lad ham døbe, at han ikke som
Hedning skal klage til Gud og alle Helgene over sin
Moders Grusomhed!«

Men nu var det Helena, der var ubøjelig som
Skæbnegudinden.

»Nej, jeg vil ikke have det, vil det ikke. Jeg har
givet mit Ord. Findes der da ingen, som kan døbe
den lille? Gaa ud til Pastor Raumbacher paa
Snamens-kaja; sig til ham, at han skal komme, komme lige
paa Øjeblikket! Jeg har truffet mit Valg, jeg gaar
over Afgrunden til ham, til Erik, helt med Liv og
Sjæl, for evig; jeg vender tilbage til Taagernes Land.
Der er ærlige, gode Mennesker!«

Marfa troede, at hun talte i Vildelse, og skyndte
sig ud efter Jordemoderen.

I Forværelset stod Faer Ossip og ventede med
Uro paa, at Marfa skulde komme tilbage. Alt var i
Stand til Daaben. Præsten saa opmærksomt paa det
lille flakkende Liv. Ingen Klynken, ingen anden
Bevægelse end Aandedrættet gav til Kende, at Livets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:36:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/familienpa/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free