Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flygtige Gave ikke atter var svævet bort til de
hemmelighedsfulde Regioner, hvorfra det kommer.
Nu traadte Marfa ind.
»Hun taler i Vildelse — hun vil have den
lutherske Præst herhen, men snakker paa samme Tid om
en Afgrund. Døb ham i alle Helgenes og Engles
Navn, inden Djævelen tager hans dyrt forløste Sjæl!«
Præsten saa tvivlraadig i Vejret.
»Hvad hedder hans Fader?«
Marfa tænkte sig om, men kunde ikke huske det.
»Han hedder vel Karl som alle Tydskere,« sagde
Præsten sagte; »vi døber ham Karl.«
»Nej, vent lidt; nu mindes jeg, at han hedder
Jegor, og i Dag er det den hellige Jegors Dag.«
Paa den Maade gik det til, at den tilkommende
Fideikommisbesidder til Hapakoski blev døbt i den
ortodokse Tro, den Tro, fra hvilken der ingen
Overgang gives, og fik Navnet Jegor.
Daabens Bad var for den lille et Genfødelsens
Bad: for første Gang aabnede han sine Øjne, for
første Gang pulserede Livet synligt i ham. Ja, han
klynkede endogsaa. Og endskønt denne Klynken var
som en lille Fugls Pip, blev hans lille rynkede
Ansigt alligevel blaat af Anstrengelse.
Men der inde laa Helena i stærk Feber. Hun
fantaserede om en Afgrund, hun vilde over den, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
