Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Tag mig det ikke ilde op, kære Broder Erik,
men jeg synes, at Du er altfor svag. Alt, hvad Du
har vundet i al denne Tid, gaar nu tabt. Og hvad
bliver det til med Sproget? Den Smule Svensk, hun
har lært sig, glemmer hun igen. Det vilde sandelig
ikke være til Skade, i Fald din Hustru kunde faa
Vesteuropa at se.«
»Ja, kære Hanna, hvad vil Du, at jeg skal gøre?
N’aar hun nu ønsker det, saa . . .?«
»Og saa denne snavsede Marfa, var det ikke
paa Tiden, at . . .?«
»Marfa og Marfa! . . . Barnet trives og vokser
godt under hendes Pleje. Jeg har prøvet paa at
skille dem ad, og Drengen falder af. Naar han er
bleven større, kan man undvære Marfa; saa tager vi
os en Bonne og lærer ham, hvad han behøver.«
»Ja, men jeg finder det uforsvarligt, at . . .«
»Hør nu, Hanna,« siger Erik utaalmodig, og hans
Stemme dirrer — han har længe gaaet og ærgret
sig over Søsterens Uvenlighed mod Hustruen — »jeg
synes, at den Sag ikke angaar nogen anden end os.«
Han gik ind i sit eget Værelse og slog Døren haardt
i. Og Hanna kvalte et Suk og aftørrede en Taare.
— Var dette hendes Broder, hvem hun elskede med
noget af en Moders Kærlighed, uegennyttigt, ømt,
højere end alt andet? Fra denne Broder var hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
