Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en finsk adelig Froken. Jeg strøg denne
Bestemmelse. Denne eneste Gang har jeg ofret til Tidens
liberalt romantiske Ideer. Jeg angrer det dybt. Jeg
vilde ikke være, hvor jeg nu er, saafremt jeg havde
fulgt min første, rigtige Indskydelse.«
»Kære Alexander, læg den Sag i Guds Haand!
Intet Dokument er nogensinde skrevet saaledes, at
alle Tilfældets Vindstød kunde tages med i
Beregningen. Har Du,« føjede han mildt til, »ikke noget
at sige om din Hustru og . . .?«
Den Gamle var sunken sammen, hans Bryst
stønnede som under en Byrde. Med dirrende Haand
tog han fra Bordet et gulnet, ofte sammenfoldet Papir,
førte det op til sine Læber og kyssede det gentagne
Gange. - »Tilgiv mig!« hviskede kan sagte,
»tilgiv mig!«
Døren aabnedes sagte. Hanna kom ind med en
Lampe, stillede den paa Bordet, lagde en rosarød
Skærm over den, for at Skinnet ikke skulde genere
den syge, og gik hen til Faderen.
»Nu kommer Doktoren snart,« sagde hun;
»hvordan har Du det, Faer?«
Intet Svar. Præsten bøjede sig over ham.
»Store Gud! Han er død!«
Alexander Horn sad død og holdt i sin stivnede
Haand et sammenkrympet Brev. Datteren og Vennen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
