Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor den Gamle slap. Desværre gaar Du til dit Hverv
med halvt Hjerte. Du vakler og tøver allerede.«
»Hanna,« svarede han, »sig ikke et Ord mere!«
Og hans Ansigt formørkedes. — »Rollerne er
ombyttede. Du ser Sagerne i det store. Dit Hjerte er
ikke med i Striden, Du taler varmt og højt i dette
Spørgsmaal, thi Du er fri.« — Nu følte han pludselig,
hvilket Dyb der skilte Broder og Søster. — »Med mig
er det anderledes; mit Hjerte er med i denne Strid.«
Han sank sammen med Albuerne støttede mod
Knæerne og Hovedet dybt mellem Skuldrene. Hans
Øjne tilsløredes — han saa tankefuld frem for sig og
saa langt borte bag Hav og Stepper et ungt, rosenrødt
Ansigt med varme, tindrende Blikke, saa et lille fint
Barnehoved omgivet af lyse, gyldne Lokker — hans
Hjerte blev saa blødt og varmt.
i
»Hanna,« sagde han, »Hanna . . .«
Der var staa stille i Værelset, som da den Døde
nylig havde hvilet her. Hanna var borte. Erik sad
ene i den store Stue. Fra Væggene saa en af hans
Forfædre, den store Feltherre, ned paa ham. Hans
rovfugleagtige Ansigt med det barske Blik og de
haarde Øjne — Originalen til alle de mildnede og
forvanskede Typer, som senere vare gaaede igen i
Slægten — forekom PZrik at se med Forsmædelse, ja,
Foragt ned paa Ætlingen.
Ib*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
