Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin ensformige, dumpe Melodi, som luller de trætte
Passagerer i en dorsk Søvn. En Søvn, under hvilken
man hører Vinduerne klirre og
Westinghouse-Brem-serne knalde i Sporskifterne som Pistolskud om Natten.
Pludselig farer Horn op og vaagner. —
»Indenrigsministerens højre Haand, hans Adlatus, men han
hedder jo Tscherebatschoff?« farer det med Lynets
Hastighed gennem hans Hjerne.
»Det er ham, Spiritisten, hvem min Hustru har
skrevet om. Og han vil have. at vi skal flytte til
Petersborg!« — Eriks Hjerte var ved denne Tanke
nærved at holde op at banke. — »Hvor det var godt,
at jeg bestemte mig til denne Rejse!« — Og
alligevel, Helena, hans Helena? Den blotte Tanke er mig
uværdig, siger han ved sig selv og protesterer mod
den. Men ingen Protester hjælpe. — Det blev en
uhyggelig Nat for ham. Først henad Morgenen lagde
hans Uro sig, og han sov et Par Timers Tid.
Omsider gryede Dagen graa og farveløs. Søvndrukken
saa Horn ud af Vinduet. Over den endeløse Steppe
hvirvlede Aprilsneen i store, fugtige Flokker. Jorden
var blød og snavset. Horn følte sig beklemt efter
Nattens Uro og Kval.
Endnu en Nat, endnu en Dag, smaa jødiske
Landsbyer, store snavsede Byer, Granskove, som
aldrig synes at faa Ende, forsvinde bagved de Rej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
