Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
»Ah! Altsaa Skinsyge!« — og et Smil af
Tilfredsstillelse gled hen over hendes nu rødmende
Ansigt. — »Og Du tror, at jeg kunde . . .? Nej, men
Erik dog!«
Og i selve Virkeligheden var det let for hende
at være dydig. At herske, at fortrylle, at føle sin
Aands Magt, det var hendes Atraa. Denne Magt
kunde hun ikkun vise indenfor een Sfære, Kvindens.
At bringe i Fyr og Flamme og fortrylle, at smelte
Hjerterne som Voks, at lade en andens Stemme
synke ned til stammende Hvisken og derpaa hæve
sig til glodende Pathos, at se, hvordan Rødmen flyver
og farer, stiger og synker over et febrilsk Ansigt,
føle, hvordan Blikkene brænde og atter slukkes, det
var tilstrækkeligt, det var for hende at leve. Selv
forblev hun utilnærmelig, indesluttet, uberørt, tilfreds
med at føle sin ubegrænsede Vælde. Men ogsaa
denne Vælde udøvede hun yderst sjældent. Hun
atraaede ikke Koketteriets Pirring, Kvindernes
Misundelse, Mændenes Tilbedelse, men hun vilde føle og
vide, at alt dette stod til hendes Raadighed, saafremt
hun kunde ønske det.
»Aa, Erik!« og hun slog sine smukke, fyldige
Arme om Halsen paa ham, »Du kender mig ikke!«
Erik lo.
»Kender Dig ikke! Godt; da jeg paa Rejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
