Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Finland havde han sit Fideikommis, der var
han noget, var Staalskjold Horn. Han elskede denne
lille By og dette Lehn, om hvilket han kunde sige,
som Per Brahe en Gang sagde om Finland: »Jeg var
tilfreds med Landet og Landet med mig.« Han havde
arbejdet for en Jernbane i sit Lehn, og dette
Spørgs-maal skulde netop nu afgøres; han havde en stor
Plan for om en ny Udskiftning, der vilde blive til
uberegnelig Nytte for Folket, og til syvende og sidst
laa Folkeskolen ham varmt paa Hjertet, det ene med
det andet. . .
I den evige Strid mellem Entusiasme og
Klogskab falder den sidste til Føje, naar Striden er kort,
men det modsatte er Tilfældet, saafremt Striden
bliver lang, thi Entusiasmen sløves af Tiden, medens
Klogskaben skærpes af den. Og Striden blev kun
kort. Erik var overvunden, hans Grunde bleve
svagere og svagere og druknede bort i hendes varme
Bønner og hede Kys. Længe forinden Solen derude i
Horisonten steg flammende op af det ugæstfrie Havs
Favn, længe forinden Morgenvinden vaagnede, havde
Erik Horn givet et bindende Løfte som Svar paa sin
Hustrus Bønner.
Da Horn vaagnede om Morgenen, havde han en
ubehagelig Følelse af at have sveget sig selv, og
medens han tillod sig den tarvelige Luksus at haane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
