Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skriver Telegrammet uden at sige et eneste Ord
om Sagen.
* Papinka, Papuschka!« hører han en kvidrende
Stemme. Det er lille Erik, som jublende styrter hen
til ham, medens Helena lykkelig og bedaarende, med
friske, livlige og fine Farver, med Bevægelser saa
bløde, indsmigrende og bølgende som hos Sagnenes
forføreriske Havfruer tager ham under Armen. Han
føres i Triumf til sin Plads og anbringes lige foran
en vældig Buket Blomster, som blander sin Vellugt
med den mere saftige, men ikke mindre behagelige
Duft af Helleflynderen, Jordbærrene, Osten og
Woron-zoffs bedste krimske Sherry.
»Se der,« sagde Helena og gav ham en
Teaterkikkert i Haanden; »se hen der overVejen; se ham,
som staar i den stegende Solhede og fryser ved den
store graa Klippe!«
»Hvor? Hvem?«
»Han der mellem de røde Roser.«
Erik saa derhen. En stakkels Svækling med
Ligfarve ved Næsefløjene og Tindingerne stod der
henne og frøs i den stegende Solhede. I denne
Indfatning af Roser og svulmende Liv saa hans afmagrede
Ansigt endnu mere udtæret ud.
»Den Stakkel har snart betalt sin Tribut til
Moder Natur. — Tuberkulose, ikke sandt?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
