- Project Runeberg -  Familien paa Hapakoski : En roman fra vore dages Finland /
278

(1894) [MARC] Author: Jac Ahrenberg Translator: Edgar Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hed, blandet med noget af den Overlegenhed, som
den kærnesunde i Dybet af sin Sjæl føler overfor
den syge — han gik derfor hen til Tscherebatschoff,
forestillede sig selv og bad om Forladelse, fordi han
Aftenen forud havde forstyrret ham i hans Foredrag.

Tscherebatschoff hilste høfligt paa Erik og hans
Søn. Den Tuberkuløses tunge Blik flammede op, to
skarpt tegnede rode Pletter viste sig paa hans Kinder,
og mekanisk, lige som drømmende rakte han Haanden
ud for at hilse. Det saa ud, som behøvede’han Tid
til at samle sine vidt svævende Tanker, thi først efter
at han en Stund havde svaret Erik Horn med banale
Talemaader, vendte han sig til ham med et
interesseret Udtryk i sit Ansigt.

Det forekom Erik, som om Tscherebatschoff med
et havde sagt til sig selv:

»Naa, saa Du er Helena Nikolajewnas Mand! Det
skal blive interessant at se, hvad der boer i Dig.«

Men ogsaa denne øjeblikkelig opflammende
Interesse sank pludselig ned lige som et spraglet
Insekt, der flyver hen til den brændende Lue, svider
sine Vinger og falder ned som en Orm, der vrider sig.

For at faa en Ende paa Samtalen spurgte Erik
om Vejen til Strandpromenaden.

»Jeg er paa Vej derned,« svarede
Tscherebatschoff. »I Fald De tillader det, vil jeg følge med Dem.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:36:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/familienpa/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free