Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
schick i sin By, hvor han træller for det daglige
Brød. Det er den Pligt, som ligger Dem nærmest
for Haanden, et Arbejde, som . . .*
Erik Horn og Eugen Alexandrowitsch saa tavse
ud over de store skummende, grønne Bølger hist
ude i Havet, betragtede, hvordan de gik over i
blinkende blaa Bølger, der nærmest Stranden
dannede en eneste skinnende Masse, som lig smeltende
Emaille og Guld vekslende og skælvende flød
omkring mellem Strandbreddens mørke Stene. Mellem
Stenene legede lille Erik med Konkyljer og Sand fri
for alle Verdens Bekymringer. Nu saa den lille op
mod Firmamentet. Noget deroppe lagde Beslag paa
hele hans Opmærksomhed. Pludselig løb han hen til
sin Fader.
»Papinka, Papuschka, se, se!« udbrød han og
med sin buttede lille Finger pegede han over mod
Himlens Blaa. Højt der oppe saas en Skare
Trækfugle, som i Kileform drog op mod Norden.
»Det er Tranerne, som atter drager op til
Finland, til det høje Nord,« sagde Eugen
Alexandrowitsch.
Horn saa i Vejret. — »Der op til Finland
kommer jeg aldrig mere,« tænkte han med Vemod. Han
følte, at han havde set mod fjerne, høje Maal som
den Langsynede, han havde forladt det nyttige, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
