Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødvendige Arbejde, forladt det Land, hvor hans
Barn burde vokse op.
»Naa, kære Erik,« hørtes Helenas Stemme, »det
er ikke saa underligt, at jeg forgæves har søgt Dig
her nede! Du er jo i Skyerne, Du har begravet Dig
in’s Blaue hinein. God .Morgen, Eugen
Alexandrowitsch! Og Du, Moers lille Erik, hvad ser Du der
oppe?«
Alle vaagnede op af deres Drømme. Eugen
Alexandrowitsch hilste høfligt og ærbødigt. Helena
tog Plads ved Siden af Erik.
»Vi ser, hvordan Tranerne flyver hjem til
Finland,« sagde han med en lille Mollklang i Tonen,
som lod Helena ane hans Tanker.
»Og saa faar Du allerede Hjemve, endskønt Du
først i Gaar kom til Hustru og Barn. Eugen
Alexandrowitsch,« føjede hun til, »ved De vel, at jeg er
umaadelig skinsyg, skinsyg paa en, der til den Grad
optager min Mands Følelser og Tanker, at han ikke
mere kan siges at høre mig til. Hans meste og hans
bedste Tid er hos denne ene. Vi andre, vi faar ikkun
Smulerne af det, han ikke vil have, ikke trænger til.«
»Og alligevel forlader jeg alt for at følge Dig,«
svarede Erik med Bitterhed.
Eugen Alexandrowitsch, der var mere fintfølende
end den fineste Sismograf, som angiver kommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
