Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Scudéri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
dybtliggende, grøntfunklende Øjne, have gjort ham mistænkt
for hemmelig Lumskhed og Ondßkak. Som sagt, (lardillac var
en af de dygtigste i sin Kunst, ikke blot i Paris, men maaske
i det hele taget den dygtigste i sin Tid. Han var nøje kjendt
med Ædelstenenes Natur og forstod at behandle dem og ind
fatte dem paa en Maade, saa at et Smykke, der ellers vilde
have været anset for übetydeligt, fremgik al Gardillacs Værk
sted i straalende Pragt. Ethvert Hverv overtog han med
brændende Begjærlighed, og han satte en Pris for det, der
var saa ringe, at den ikke syntes at staa i noget Forhold til
Arbejdet. Saa lod hans Arbejde ham ikke Ro; Dag og Nat
hørte man ham hamre i Værkstedet, og ofte, naar Arbejdet
næsten var fuldendt, blev han pludselig misfornøjet med For
men, kan tvivlede om, at en eller anden Indfatning af Juvelerne,
en eller anden lille Hage var sirlig nok, og det var An
ledning nok til, at han igjen kastede hele Arbejdet i Smelte
diglen og begyndte forfra. Saaledes blev hvert Arbejde til
et rent uovertræffeligt Mesterværk, der satte Leßtillern6 i For
bavselse. Men nu var det næppe muligt at faa det færdige
Arbejde fra ham. Under tusend Paaskud holdt han Kunden
hen fra Uge til Uge, fra Maaned til Maaned. Forgjæves bød
man ham det dobbelte for Arbejdet, han vilde ikke modtage
en Louisdor mere end den betingede Pris. Naar han saa
endelig maatte give efter for Kundens Overtalelser og udlevere
Smykket, Baa kunde kan ikke lade være at viße alle Tegn
paa den største Ærgrelse, ja, paa et sandt Raseri, der kogte
i ham. Naar han havde været nødt til at aflevere et betyde
ligere, særlig kostbart Arbejde, der maaske var mange Tusen
der vsertl, naar man Baa’ hen til ’luvelernsß Koßtkarke<i og
det fine Guldarbejde, saa kunde det falde ham md at fare
omkring som en rasende og korkande sig, sit Arbejde og alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
