- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
106

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106
og sagde med en høj Latter: ,Vi bliver sandelig nødte til at
bolde Mund, Fætter; vi maa ikke spørge mere, ellers faar vi
endnu værre Ulykker at vide, eller ogsaa styrter hele Slottet
sammen over vore Hoveder. Men," vedblev han, idet han
vendte sig om til den gamle, „ kunde I da ikke være saa
kløgtig, Frans, at gjøre et andet Værelse i Stand til mig og
lægge godt i Kakkelovnen? Kunde I ikke hurtigt innrette en
Sal i Hovedbygningen til Retsmøderne?"
Dette er ogsaa allerede Bkst," Bvare6e den gamle, idet
han venligt pegede paa Trappen og strax begyndte at gaa
op ad den.
1 er dog en snurrig Fyr!" udbrød min Onkel, idet vi
fulgte den gamle.
Vi gik igjennem lange, høje, hvælvede Korridorer, og
Frans’ flagrende Lys kastede et underligt Skjær ud i det tætte
Mørke. Vi saa’ 3s^ler, Kapitaler og brogede Buer, der ligesom
svævede i Luften. Vore Skygger skred kæmpestore af Sted
ved Siden ak os, og de selsomme Billeder paa Vanene, over
hvilke de smuttede hen, syntes at skjælve og vakle, medens
deres Stemmer hviskede under vore Trins drønende Gjenlyd;
Væk os ikke! Væk os ikke, 08 vilde Aander, som sover her
i de gamle Stene."
Efter at vi havde passeret en Række kolde, mørke Værelser,
aabnede Frans endelig Døren til en Sal, i hvilken en stærkt
blussende Kaminild med lystig Knitren modtog os som med
en hjemlig Hilsen. Saa snart jeg traadte ind, blev jeg ganske
vel til Mode, men Onkel blev staaende midt i Salen, saa’ sig
om og sagde med en meget alvorlig, næsten højtidelig Røst:
,Altsaa dette skal være Retssalen?"
k"ranß kkevede sit Lvß op, saa at sn Ivß ?let, der var saa
stor som en vsr, blev svnli^ paa den brede, msrke VZKF, 0F

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free