- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
118

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

*


i
Smil var der en hel Himmel fuld af Fryd og Salighed. Ofte
syntes hun ganske fordybet i sig selv, og saa gled der mørke
Skygger hen over kendes skjønne Aasyn. Man skulde have
troet, at en eller anden foruroligende Smerte betog hende;
men jeg tænkte, at det vel var den mørke Anelse om en
trist, ulykkelig Fremtid, der i saadanne Øjeblikke greb hende,
og ogsaa hermed satte jeg paa en sælsom Vis, som jeg slet
ikke kunde forklare mig, Spøgeriet i Slottet i Forbindelse.
Om Morgenen, to Dage efter at Baronen var kommen,
forsamlede Selskabet sig til Frokost; den gamle forestillede
mig for Baronessen, og som det pisker at gaa, naar man er
i en saadan Stemning som den, jeg var i: jeg opførte mig
übeskrivelig dumt, idet jeg, da den skjønne Kvinde gjorde
mig de simpleste Spørgsmaal om, hvorledes jeg syntes om
at være paa Slottet o. 8. v., indviklede mig i den underligste,
mest meningsløse Tale, saa at de gamle Tanter ene og alene
tilskrev min Forlegenhed den dvde Respekt, jeg kavde for
Borgfruen, og mente, at de endogsaa maatte tåge sig af mig,
hvorefter de paa Fransk priste mig som et ganske vel op
dra^ent og flinkt ungt Menneske, Bom en garcon i,-ss joli.
Dette ærgrede mig, og, idet jeg pludselig blev ganske Herre
over mig selv, fo’r der en Vittighed ud af mig paa bedre
Fransk end det, de gamle talte, hvorefter de saa’ paa mig
med store t),in6 og forenede de lange, spidse bleser rigeligt
med Tobak. Paa Baronessens alvorlige Blik, idet hun vendte
sig fra mig om til en anden Dame, kunde jeg mærke, at
min Vittighed var nær ved at være en Dumhed. Dette ærgrede
mig endnu mere, og jeg ønskede de to gamle ned i Helvedes
Afgrund.
Den Periode, da jeg følte smægtende Sværmeri og i barn
agtigt Selvbedrag mente, at jeg led af ulykkelig Kjærlighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free