- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
171

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171
skinds Hue paa Hovedet. V. gjenkjendte Hubert, der i nogle
Minuter talte heftigt med Daniel, men saa trak sig tilbake.
Daniel førte igjen Hesten md i Stalden, laasede for den og
lukkede saa Slotsporten, efter at han var gaaet tilbage over
Gaarden, ligesom kan var kommet. — Hubert havde villet
ride bort og i dette Øjeblik betenkt sig, det var klart. Men
det var ogsaa klart, at Hubert stod i ét eller andet farligt
Forbund med den gamle Slotsforvalter. V. kunde næppe al
vente Morgenen for at underrette Friherren om Nattens Be
givenheder, det gjaldt nu virkelig om at væbne sig imod den
ondsindede Huberts mørke Planer, som V. var overbevist om
allerede den foregaaende Dag ha^de vist sig i hans forvirrede
Vaksen.
Den næste Morgen paa den Tid, da Friherren plejede at
at staa op, hørte V. en Renden frem og tilbake, en karmen
og Lukken ak Døre, forvirret Tale og Skrig. Han traadte ud
og fandt over alt Tjenere, der, uden at ænse ham, med lig
blege Ansigter fa’r gjennem Værelserne, op ad Trapperne, ned
ad Trapperne, ud og ind. Endelig erfarede han, at man savnede
Friherren, og at man allerede i Timevis forgjæves havde ledt
efter ham. — Han havde lagt sig i Jægerens Nærværelse, men
maatte saa være staast op og have fjernet sig i Slobrok og
Tøfler med Armstagen i Haanden; tki netop disse Ting blev
savnede. Dreven af en mørk Anelse styrtede V. ind i den
skæbnesvangre Sal, kvis sidekakinet Wolfgang ligesom hans
Fader havde valgt til sit Sovekammer. Porten til Taarnet
stod paa vid Gab, og V. raabte forferdet: Han ligger knust
der nede i Dybet!"
Det var saaledes. Der var faldet Bne, saa at man der
oppe fra kun tvdeli^t kunde se den ulvkkeli^es stive der
ra^ede krem melleni Btenene. Der Fik man^e ’limer, fsr det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free