- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
206

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206
ret levende maa se de herlige Jomfruskikkelser, der er fulde
af høj Ynde, sød Mildhed og Fromhed, som man tinder hos
denne Maler. Tænk paa den fine, a?6le Væxt, paa den skjønt
hvælvede, liljehvide Pande. paa Inkarnatet. der som en Rosen
duft ii^^er hen over Kinderne, paa de fine, kirsebærrøde
Læber, paa Øjet, i hvilket from Længsel er at skue, medens
de halvt tilsløres af de mørke Øjenvipper. som Maanestraalen
af det mørke Løy — tænk paa det silkebløde Håar, der er
kunstfærdigt sat op i sirlige Fletninger, tænk paa alle hine
Jomfruers himmelske Skjønhed, og du ser den yndige Rosa.
Hvorledes kunde vel ellers ogsaa Fortælleren skildre dig det
yndige, himmelske Barn? — Men lad det være tillagt oFsaa
her at mindes en brav, ung Kunstner, i hvis Bryst en lysende
Straale fra hin skjønne, gamle Tid er trængt md. Der sigtes
til den tyske Maler Gornelius i Rom. — -Jeg er hverken
Frøken eller skjøn!" — Saaledes som Margareta ser ud i
Gornelius’ Tegninger til Goethes mægtige Faust, ine6ens hun
siger disse Ord, saaledes var ogsaa Rosa at skue, naar hun
i from Tugtighed og Undselighed følte sig nødsaget til at und
gaa enhver kaad Le^len. •
Rosa nejede i barnlig Ydmyghed for Paumgartner. Frei)
hans Haand og førte den til sine Læber. Den gamle Herres
blege Kinder farvedes højrøde, og ligesom Aftensolen, naar
den er ved at gaa ned, endnu en Gang blusser op og plud
selig forgylder det sorte Løy, saaledes funklede den længst
korßvun6ne Ungdom i hans G,ine. ,IK nej da!" udbrød han
med klar Stemme, B ih nej da, min kjære Mester Martin. I
er en velhavende, en rig Mand; men den skjønneste Himmel
gave, som Herren har forundt eder, det er eders Datter Rosa.
Naar Hjærtet svulmer hos os gamle Herrer, der sidder i
Raadet, og vi ikke kan vende vore svage Øjne bort, naar vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free