Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
bejde ved Høvlebænken, saa kan han dog vel endnu bruge
Tængslen eller Bkrade Laan6ene for mig. Nok sagt; han
skal blive optaget i mit Hus sammen med jer."
Hvis Mester Martin ikke havde grebet Kvinden, saa var
hun næsten bevidstløs af Smerte og Rørelse sunket om for
hans Fod. De 3k168t6 vr6NF6 hængte sig ved ham, og de
to yngste, som Rosa havde taget paa Armen, strakte Hænderne
ud efter ham, som om de havde forstaaet alt. Den gamle
Paumgartner sagde smilende, idet de lyse Taarer stod i hans
Øjne: Mester Martin, man kan ikke blive vred paa jer," og
gik Baa til sit Hjem.
Hvorledes de to unge Svende Frederik og Reinhold
gjorde hinandens Bekjendtskab.
Paa en smuk, græsrig Høj, der var omgivet af høje
Træer, laa en ung Svend af stateligt Udseende; han hed
Frederik. Solen var allerede gaaet ned, og Rosenflammer
lyste i den fjærne Horisont. Ganske tydeligt kunde man i
Afstand se den blomstrende Rigsstad Niirnberg, der bredte
sig i Dalen og kjækt sendte sine stolte Spir op imod Aften
røden, saa dens Guld strømmede iud over Stadens Tinder.
Den unge Svend havde støttet Armene mod sin Rejsebylt,
der laa ved Siden al ham, og Baa’ med længselsfulde Blikke
ned i Dalen. Saa plukkede han nogle Blomster, der stod
omkring ham i Græsset, og Kaßte6e dem op imod Aftenrøden;
derpaa saa’ nan atter sørgmodigt lige ud, og varme Taarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
