- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
283

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lykke i Spil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283
den tredje Nat og med funklende Øjne vedblev at stirre paa
Baronen, foV denne op og sagde: „ Min Herre! Jeg maa bede
Dem om at vælge Dem en anden Plads; De generer mig i
mit Spil!"
Den fremmede bukkeds med et smerteligt Bmil og forlod
spillebordet og Balsn uden at si^e et Or6.
Ogsaa den følgende Nat stod den fremmede lige over
for Baronen og gjennemborede ham med sit mørke, funk
lende Blik.
Da fo’r han op, endnu mere forbitret end den foregaa
ende Dag, og sagde: ,Min Herre! Hvis det morer Dem at
glo paa mig, saa vil jeg bede Dem om at vælge en anden
Tid og et andet Sted, men at De i dette Øjeblik ..." en
Bevægelse med Haanden hen imod Døren traadte i Stedet for
de haarde Ord, som Baronen netop vilde ytre.
Ligesom den foregaaende Nat bukkede den fremmede
let med et smerteligt Smil og forlod Salen.
Ophidset af Spillet, af den Vin, han havde drukket, ja,
selv af Scenen med den fremmede, kunde BieFkris6 ikke sove.
Morgenen dæmrede allerede, da hele den fremmedes Skikkelse
traadte frem for hans Øjne: han saa’ det indboldsri^e, skarpt
tegnede Ansigt med det smertelige Udtryk, de dvbt liggende,
mørke t)Me, der stirrede paa ham; han tsenkte paa, at Nandens
a?dle Ansigt, til ’lrods for hans fattige Dra^t, vidnede om en
fin Opdragelse. — Og nu den Maade, paa hvilken den frem
mede med smertelig Resignation optog de haarde Ord og
fjærnede sig fra Salen, idet han med Hlagt beksempede den
bitreste Følelse! — »Nej! tt udbrød Siegfried, Jeg gjorde
ham Uret, stor Uret! — Ligger det da i mit V^sen, som en
raa Xn«e^t at bruse op og være uartig og saare Mennesker
uden den mindste Anledning?" Baronen blev til sidst enig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free