- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
297

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lykke i Spil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297
Fald kunde rejse tilbage til Rom. Jeg afslog ham dette med
en haanlig Latter, og i vanvittigt Raseri og dyb Fortvivlelse
stødte han den Stilet, han bar hos sig, dybt md i mit Bryst.
Det var kun med Besvær, at det lykkedes Lægerne at redde
mig; men mit Sygeleje var langvarigt og smerteligt. Da
plejede min Hustru mig, holdt mig oppe, naar jeg var ved
at bukke under af Kva], og med Helbredelsen dæmrede der
«n Følelse i mig, som jeg endnu aldrig havde kjendt, og den
blev mægtigere og mægtigere. Spilleren bliver fremmed for
alle menneskelige Rørelser; deraf kom det, at jeg ikke via^te,
hvad en Kvindes Kjærlighed og trofaste llsnFivenlie^ vil sige.
Hvad mit utaknemmelige Hjærte havde forbrudt imod min
Hustru, og for hvilken skrækkelig Færd jeg havde ofret hende,
det brændte mig nu dybt i Sjælen. Som frygtelige Hæv
nens Aander saa’ jeg nu alle dem, hvis Livslykke, hvis hele
Tilværelse jeg havde dræbt med formastelig Ligegyldighed, og
jeg hørte deres hule, hæse Gravrøster, som bebrejdede mig al
.Skyld og alle Forbrydelser, til hvilke jeg bavc^e lagt Spiren.
Kun min Hustru formaaede at forjage den’ navnløse Jammer
og den Forferdelse, som da betog mig — jeg aflagde et Løfte
om, at jeg aldrig viJde røre et Kort mere — jeg trak mig
tilbage — jeg rev mig løs fra de Baand, som bandt mig —
jeg modstod mine Medhjælperes fristende Tale, da de ikke
vilde undvære mig og min Lykke. En lille Villa ved Rom,
som jeg kjøbte, var det Sted, til hvilket jeg flygtede med min
Hustru, da jeg var bleven helt rask. — Ak! kun et eneste
Aar opnaaede jeg en Ro og Tilfredshed, som jeg aldrig havde
anet. Min Hustru fødte mig en Datter og døde faa Uger
efter. Jeg var fortvivlet, jeg anklagede Himlen og forbandede
saa igjen mig selv, mit ryggesløse Liv, som den evige Magt
tog Hævn for, da den berøvede mig min Hustru, der havde
Notsiullni,. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free