- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
vi

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Svaghed, belive denne Sløvhed hos Andre, denne gode
Villie skulde — ikke selv finde paa Raad, men være et
Middel i hans Haand, for hvem Intet er umuligt.

Det Billede af denne Slægt, jeg nu skal fremlægge, skulde
tjene til at fremkalde en saadan levende Deltagelse.
Skildringen skulde interessere baade mere dannede Læsere, de Mænd,
som kunne have Anledning til at træffe mere omfattende
Foranstaltninger til Fanternes Vel, og den mere enfoldige
Almuesmand, som ser Fanten nær ved, som ofte maa huse ham. Man
vil ogsaa see, at jeg har været betænkt paa dette dobbelte
Formaal. Ved en vis Nøiagtighed eller Omstændelighed i den
historiske Fremstilling mente jeg at skulle overtale den mere
Dannede til at kaste et velvilligt Blik ind i denne lave Verden;
ved en hel Del Fortællinger og Skildringer af Livet gjorde jeg
mig Flid for at vedligeholde Læselysten hos den mindre øvede
Læser og saaledes bringe ham til at medtage de Vink og
Formaninger, som jeg hist og her har vovet at indflette. Men
maaske har denne dobbelte Opgave nødvendig maattet lade
Arbeidet kun slet lykkes for mig, for hvem vel allerede en enkelt
vilde have været meget stor.

Men dette kan nu ikke være anderledes. Denne Bog er
skreven i Mellemtimer mellem forskjellige andre Forretninger og
Studier og under en nedtrykkende Indflydelse af hyppig
Sygelighed, og det er ikke min Leilighed nu at gjøre noget nyt
Forsøg. Heller ikke tillader Sagen selv længer nogen
Opsættelse fra min Side. Der skal raadslaaes og fattes
Beslutninger om Fanternes Forholde, og dermed skal Bogen gjøre saa
megen Nytte, som den kan.

— — Jeg var paa Vei til at blive mismodig ved
Erindringen om min livlige Interesse for Arbeidet ved dets
Begyndelse og ved Synet af det Manuskript, som nu ligger der,
ved Tanken om, hvad jeg har naaet, og hvad jeg vilde gribe.
Men saa mindes jeg igjen den gamle, smudsige, sløvede
Kvinde, som stod ved Kjøkkendøren og rystede. Det er paa Tid, at
jeg glemmer mig selv.

        Christiania, 3die November 1849.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free