Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighedens Bud. Saaledes hedder det ogsaa om en Tjenestegut,
som før aftalt Tid og uden at gjøre ordentlig Besked før sig
sørlader sin Tjeneste, at han ,,santegaar " I denne sidste
Be-tydning et Ordet „Fant" blevet et af Pøbelens mest yndede
Skjeldsord, hvormed man, naar man as hvilkensomhelst Grund
er bleven vred paa en Person, giver ham at forstaa, at man
anseer ham sor et Menneske, som det er klogest ikke at indlade
sig med. Brugen as dette Skjeldsord har mangengang været
Signalet til blodige Slagsmaal; men saa hyppig er det
allige-vel blevet anvendt, at det igjen har tabt noget as sin Krast og
endog ofte uden Anstød kan bruges som spøgende Tiltale mellem
de bedste Venner. ^
Man seer nu, at det er en ganske særegen Betydning af
Ordet „Fant," naar det, som af Pontoppidan og endnu hos
Almuen, tillige bruges som Folkenavn for en vis Klasse af
Mennesker. Fanter, eller i denne Anvendelse endnu bestemtere
Langfanter, „langfæra" Fanter maa de fra forst af være
blev-ne kaldte, fordi de idelig faaes paa Reiser og overalt vare
Frem-mede; men efterhaanden font man bemærkede, at de væsentlig
adskildte fig sra andre Reisende derved, at de ikke sor en enkelt
Tour sorlode sit Hjem og atter vendte tilbage til samme, men
uden noget vist Hjem tilbragte sit hele Liv paa Reiser,
ester-haanden som man saa, at disse „uordentlig levende Tiggere
el-ler Bedragere" dog sig imellem overholdt en vis Orden og
indbyrdes Sammenhæng og ikke udgjorde noget aldeles løst
Pak as enkeltvis olnstreisende Leddiggjængere, men dannede
suld-skændige Familier, der udensor det ovrige Følk sørplantede sig
fra Slægt til Slægt, faa vænnede man fig til at betragte dem
søm en afsondret Kaste, der ikke i Virkeligheden tilhørte det
nørske Følk, øg saaledes kom Navnet „Fant," naar det brugtes
om disse Mennesker, til at indeholde Forestillingen om en egen
Herkomst, en sremmed Nationalitet. Om en Person i denne
Betydning af Ordet var Fant eller ikke, afgjordes derfor, og
afgjøres endnu, efter samme Mærke, søm om Spørgsmaalet
er at afgjøre s. Ex., om en Person er Fin eller ikke; den er
Fin, som er sodt as Finneforældre og er opdragen paa Fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
