Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det har, felv anvendt font Navn paa disse omstaaende
Fa-milier, ikke oprindelig indeskuttet nogen foragtelig Betydning.
Men det er alligevel af Almuens Tale let at mærke, at disfe
Folk i Almindelighed ere Gjenstand for megen Mistillid, Frygt
og Uvillie, og alle de ufordelagtige Bibetydninger, der, fom
det ovenfor viftes, lidt efter lidt i Sprogbrugen knyttedes til
Ordet „Fant" (en Fremmed), træde især frem, naar det
bru-ges til at betegne disse fordægtige Fremmede. Dette er ikke
at undres over; meget mere er det rimeligt, at netop de
ide-lig omstaaende Fanter have udøvet en høist nfordelagtig
Ind-stydelse paa vor Almues Stemning mod tilreisende Fremmede
i Almindelighed og vakt Frykt og Mistanke der, hvor for
en-foldig Godtroenhed og Gjæstfrihed var herskende; netop
Fan-terne viste nemlig oste en høist usømmelig Opførsel med at
„give Fanteord sra sig," naar Gjæstsriheden ikke indrømmede
dem Alt, hvad deres Ubluhed sørlangte, øg det er maaske især
dem, søm med sin Uhøstighed gave Anledning til et Ordsprog,
et stygt Ordsprog, som vil lære os, hvor lidet det lønner sig
at vise Gjæstfrihed mød nbekjvndte Fremmede. „Naar Fanten
den Fremmede) har faaet, hvad han vil have, saa gaar
han." Siden Langfanterne fik fin Gang her i Landet, ofte til
Skræk og Forfærdelse for de i vort folketomme Lanø adspredte
og enligt boende Bondesamilier, maatte Ordet „Fant," som
nu engang var blevet valgt til at benævne dem, ganske
natur-ligt komme til at tabe sin oprindelige bedre Betydning og
brn-ges til at betegne alt Fordægtigt og Uhyggeligt; de steste
Mennesker i Landet ville ogsaa erindre, at de ere voxede op
med Rædsel sor disse vilde, støiende, øste sortladne og stygge
Fanter, hvis Navn selv saa almindelig brugtes som
Skræm-selsord for uskikkelige, skrigende Smaabørn (,,dersom du ikke
tier, kommer Fanten og ta^er digl"), en Brug af Ordet,
hvor-efter det i Betydning som i Klang er saa omtrent det samme
som „Fanden" selv.
Ordet „Fant" er ellers kun et as de mange Navne,
hvor-nred Folket har benævnet denne sælsømme Slægt, der ved sin
— man veed ikke, øm man skal kalde den ørkesløse eller rast-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
