Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vel mønne være, og hvorsra de vare komne. — Og
Spørgs-maalet besvaredes paa sørskjellige Maader. Nogle lode sig
nøie med den simple Antagelse, at disse sremlnedagtige Folk
kun vare indvandrede i Bygden sra en anden Egn i Landet;
det omtalte Vardalssølge s. Ex., i Fjvrdbundene indenfor
Sta-vanger, hedder rimeligvis saaledes, sordi det troedes at være
indflyttet sra Vardal ved Mjøsen*). — Andre fandt Forskjellen
mellem Fanternes og det øvrige Landsfolks Sæder øg Levevis
større øg kunde da ikke tænke fig dem anderledes end som
Ud-lændinger; man lagde Mærke til, at Fanterne sig imellem
tal-te et nforstaaeligt Sprog; dette kaldtes efter en endnu
temme-lig hyppig Talebrug at „tydske," øg Fanterne gik da under
Navnet Vildtydskere — et Navn søm de maaske især bære
i Thelemarken, hvor Almuen endnu har Erindring øm nogle
tydske Bergsolk, som — jeg troer — Ehristian ^die sendte til
Landet, men som siden skoge fig paa Roveri deroppe imellem
Fjeldene. — Men mest almindelig hører man dog den Mening
hos Almuen, at Fanterlle ere Finnesolk. Og det er neppe
den ovensor omtalte lærde Hypothese as Pontoppidan, som har
givet Anledning hertil; snarere har Pontoppidan saaet Jdeen
dertil as Folket. Fra Arilds Tid have jo Finnerne staaet
sor Nordmændenes Phantasi som et asgjort Trolddomsfolk, og
det maatte falde den enfoldige Almnesmand naturligt at
over-sore paa Fanterne al den lonlige Tillid og lønlige Frygt, som
Overtroen nærede sor de mere tilsyneladende elld virkelig
for-agtede Finner, da Fanterne ikke blot, fom det fenere skal vises,
have gjort Udovelsen as magiske Kunster til en Hovedsyssel,
men ogsaa have fundet deres Regning ved at blive anseede for
Finner og arve al den overtroiske Fordom om dem, som ntt
*) J lang Tid have flittige Bøndergutter fra Bardal gaaet Landet rundt
og solgt Bliktøi, Hægter og lignende Fabrikara, som endnu i Mængde
sorsærdiges der i Præstegjeldet. Nu pleie ogsaa Fanterne — men
som oftest knn for saaledes at saa Paaskud sor sine Omvandringer—
at besatte sig med samme Slags Haandværk og Handel. Det er
muligt, at dette har givet Anledning til den Forvexling, som vel
ligger til Grund for^hin Benævnelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
