Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Taternes Historie i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vistnok været Taternes vel beregnede Plan uden altfor megen
Opsigt at naa frem til Spanien, oln hvis Indbyggeres
Over-tro vel de forske Horder havde bragt de senere ankommende
Kammerater indbydende Efterretninger. — I Aaret 15^1 var
der saa mange Tatere i England, at Regjeringen tog^ sig sor
at ville udrydde dem — Noget, soln dog ikke lykkedes, da der
endnu den Dag idag skal være 10—20,000 as dem. Hvorledes
kom de over Kanalen^ det synes, som om de kunde behovet en
hel Flaade, og dog ere de ligesom usyulige komne over til
Øen; thi ingen af Englands Kroniker har, saa vidt man endnu
ved, meldt et Ord om deres Allkolllst. — Inden det første
Aar-hundrede efter deres Fremtræden i Tydskland sees disse
bevæ-gelige Horder saaledes at have gjennemstreifet og tildels sat
sig sast i alle Lande. Fra 14^8 vrimler det af dem i
Boh-men og Ungarn; i Polen og L ith aueu maatte man
alle-rede i Aaret 1501 begynde at give Love og Forordninger imod
dem, og ved Aaret 151^ eller 1514, under Sten Stures ^dells
Nigsforstanderskab, begyndte de at vise sig i Sverige*),
hvor-sra de vel ikke gjorde Veien lang til Norge.
Men under alt dette maatte Europa dog saa Øinene op
over disse mærkværdig heldige Bedragere. Allerede ved deres
sorste Besøg var det blevet bemærket, at det var sorunderligt,
hvorledes Høns og Gjæs befandtes at være forsvundne af
Gaardene og Solvtoi af Husene, naar en as disse
Pilegrims-skarer en Nat eller to havde været leiret udenfor en Landsby.
Men det blev ikke dermed. Ikke nok med, at Pilegrimene, da
de 7 Valfartsaar vare omme, ikke gjorde Mine til at vende
om igjen til det savnede ^Egypten; de viste idelig saadanne
Sæder, som ikke kunde sorenes med Begrebet oln christeli^e
Pi-legrim e, en Urenlighed og Uterlighed, Lediggang og Liderlig-
hed, Raahed og Vankundighed, som Krønikeskriverne til Slut
*) .l^h. klessen i i ^candia illustrata seu ^hronologia de rebus
^candi^e etc, ^tocl^holmi^e, fol. S. 72. Strax ester Be^
retningen otn St. Stures Ophøielse til Rigsforstander hedder det:
cujus regimine ilti ^veciam agyrt^e ac circumforanei
pri-mum ingressi ^igani, ^ulgo Tartari hodierno nnncupati.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
