Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Fortsættelse af Taternes almindelige Historie. Undersøgelser om deres Herkomst. Civilisationsforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lingens Ansigter fordreiede af tilbageholdt Latter, som nu brod
los, Latter over de nye og sorunderlige Ting, de havde hort i
sit Fantesprog. ,,Det er Tateres Art," saaledes maa
Missio-næren skutte sin af saa megen Deltagelse for disse elendige
Med-mennesker aandende Beretning.
Vistnok sinder man i de skeste Lande i Europa, at
adskil-lige Tatersamilier paa en vis Maade have nærmet fig til
Eu-ropæernes Levevis, idet de ikke sont sor kampere i Telte, men
have bosat sig. Saaledes saa vi skere Familier boende i
Friedrik s lohra i Tydskland; skere af Spaniens Byer ere
ogsaa vansirede med egne Tater-Forstæder, (flanerias. Men
ser man nøie til, mærker man snart, at disse bosiddende
Ta-tere i alle væsentlige Stykker ere deres mere stadigt
ømstrei-sende Brødre lige; om Sommeren staa deres Hytter for det
meste tomme, medens de nok om Vinteren finde det bekvemt at
holde tll der og sortære det vundne Bytte. Det er vel de
tid-ligere Tiders grusomme Forfølgelser mod Slægten eller maaske
de sidste Decenniers mindre barbariske, men mere jevne
Poli-tisorholdsregler mod deln, der have bragt dem til at antage et
saadant halvt bosiddende Liv, en Smule Lighed med andre Folks
Sæder; men det er endnu at agte sor en sjelden Undtagelse,
naar hist og her nogen Taterfamilie eller en enkelt Tater enten
med det Gode eller det Onde har ladet sig bevæge til i
Sand-hed at opgive sin Slægts Ustadighed og antage et roligt og
sædeligt Liv.
Og dog er Taterlles Natiønalitet ikke usørgjængelig. Det
er vistnok yderst mærkværdigt, at dette raa, aandløse Følk i
de mange Aarhnndreder, hvori det har vanket omkring, under
de hoist forskjellige Forholde, soln det har mødt, endnu har
kunnet bevare sin oprindelige Art; man skal vanskelig finde
noget lignende forunderligt Exempel paa en Nationalitets Seig-
hed. Dell grusomste Haardhed kunde ikke tvinge deln; Christel
lig Visdom og Kjærlighed sorsoger forgjæves paa at vinde deln.
Borrolv antyder sin Mening oln Taterne ved et Møtto, han
har laant fra dell gamle persiske Digter Firdusi.. "Hvad der
er urent af Naturen, kan du ikke nære noget Haab oln; in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
