Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Fortsættelse af Taternes almindelige Historie. Undersøgelser om deres Herkomst. Civilisationsforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen Vaskning vil gjore Tateren hvid." Og dog er der
alle-rede i skere Lande tydelige Tegn til, at Taternes Nationalitet
snart vil være forsvnnden. Men det er vel neppe Dyden, som
skal have ^Eren af at have beseiret deres raa Natur, men
La-sten. Medens Taterne endnu levede under Lovenes
Forban-delse, holdt de fig sammen under et energisk Had mod alle dem,
søm ikke vare as deres Blød; efterhvert som Forfølgelsens Tryk
toges bort, forsvant deres Krast og Sammenhold, og nu ser
man, at de smelte sammen med — europæiske Tigger- og
Ty-vebander, med Skø i er føl gerne, søm de i denne Bøg kaldes.
Tatersolket bliver daglig sjeldnere og vil vel snart forsvinde
ganske, ikke, som det synes, ved at optages i de lovordnede og
sædelige Folkesamsund, men ved at blandes nled det lille
gjen-stridige Skoier-Følk, søm i Tidernes Løb har dannet fig as
Ud-skuddet as Nationerne, en Slægt, som ikke alene undsanges i
Synd og sødes i Misgjerninger, men søm vøxex op i Last og
undervises i Førbrydelser. Man kan her i det mindre se,
hvor-ledes der i den nyere Tid imellem ^Bærmen as Folket^ og den
bedre Del as Nationen befæster fig et svælgende Dyb, ligt det,
der i Oldtiden adskilte Menneskehedens sørskjellige Raeer,
hvor-ledes der udvikler sig en Forskjel i Sæder og Tilbøieligheder
øg Legemsform og Sjelsanlæg, ligefom imellem hint Indiens
raa Urfolk og de fædelige Hinduere. Og ligesom Taterne, soln
det syntes, vare dukkede frem as den Dunkelhed, der hviler
over hine fjerne Forholde, saaledes lader det ttl, at de,
der-soln Sagen sremdeles skal udvikle fig, søm den har begyndt,
ogsaa skulle tabe fig i den lnorke, uhyggelige Skygge i Dybet
as det europæiske Folkeliv, hvis Høider beskinnes as Kulturens
Lys. Denne sørgelige Betragtning skal man senere finde
stad-sæstet ved Beretningen øm de Taterskøkke, søm ere blevne
hjem-mehørellde her i Norge.
Esterat det soregaaende Ark allerede var trykt, fik jeg
Anledning til at benytte et nyt Skrist af det^ sør nævnte sran^
ske Forfatter Bataillard, som endogsaa har havt den God^
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
