- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
74

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sibirien til Hjem; i Norge og Sverige blev deres Liv til en
Vandring mellem Galger. I Sverige udkom der i Aaret 1662
en Forordning[1], der bestemte, at disse „Tartarer eller
Zigeuner“ skulle gribes overalt, hvor de viste sig, og bringes ud
over nærmeste Rigsgrændse (altsaa ogsaa til Norge) med den
Besked, at om de kom tilbage, skulde de dræbes; men denne
Forordning angiver sig selv kun som en indskærpende
Gjentagelse af en tidligere. Og her i Norge havde en ligedan
Fordømmelsesdom alt længe truende svævet over dem. Ligesom i
næsten hele det øvrige Europa synes de dansk-norske Konger i
det 16de Aarhundrede at have anseet Taternes Udryddelse for
en af de vigtigste Statssager; hver af dem skyndte sig strax
efter sin Regjeringstiltrædelse med at give Love om dem. I
den vigtige Reces af 1536 havde Christian 3die befalet, at
Taterne inden 3 Maaneder skulde have forføiet sig ud over
Grændsen [2]; hans Eftermand, Frederik 2den, havde i
Aaret 1561 gjentaget Budet med adskillige haarde Tillæg [3];
i Aaret 1589, Aaret efter at Christian 4des
Formynderregjering var dannet, føiedes Dødsdommen til
Landsforvisningsloven, og denne udstraktes nu ogsaa udtrykkelig til de indiske
Flygtninger i Norge [4]. Man gjenkjender dem ikke blot
af det Navn, Loven giver dem, men ogsaa af det temmelig
udførlige Signalement, den meddeler. Det hedder: „Vi Christian
o. s. v. gjøre Alle vitterligt, at efterdi vi komme udi
Forfaring, hvorledes at der udi Riget skulle have sig samlet en hel
Hob Thattere, som med nogle Antal fast allevegne omstryge
og omløbe, en Sted fra anden, og med deres Bedrageri, Løgn,
Tyveri og Trolddom besvige og berøve vore Undersaatter deres


[1] Kongl. Stadgar, Stockholm 1706, S. 329.
[2] Christian 3dies Historie, af Krag, I, 508.
[3] Danske Magazin, 6te Bind (Kjøbenhavn 1752), S. 56.
[4] Aabent Brev af 1ste August 1589, i Uddrag i Paus’s Forordn.,
in originali i Rigsarkivet i Christiania. Under 3lte Mai s. A.
var det ligelydende blevet givet for Danmark, hvor det derfor ogsaa
optoges i Udgaven af 1590 af Jydske Lov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free