Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regjeringen ind paa en anden Maade at forsøge paa at afskaffe
Forargelsen. I Tidens Løb havde vel en Del Taterfamilier
saaledes slaaet sig fast i vore Bygder, at de maatte agtes for
hjemmehørende her mere end noget andet Sted paa Jorden,
saa at de havde mere Ret til at være her, og Folket her havde
større Pligt paa sig til at tage sig af dem end i noget andet
Land. Antallet af disse Familier kan heller ikke have været
saa besværligt stort her som f. Ex. i England og Spanien.
Det maatte have været et overkommeligt Arbeide at indlade
sig med disse Mennesker. Om man i Tide havde mødt dem
med Fordomsfrihed og Menneskekjærlighed, skulde det maaske
have været muligt at vinde deres Fortrolighed, og et fuldt
Kjendskab til deres hele menneskelige Væsen skulde maaske være
blevet Middel til at forlige disse Fremmede med det Folk, i
hvis Midte de nu befandt sig. Jeg tør jo ikke sige for vist,
at et saadant Forsøg vilde have faldet aldeles tilfredsstillende
ud; men det tør jeg sige for vist, at den skaanselløse Haardhed,
hvormed man jagede hine Ulykkelige som Vildt, uden at det
var dem muligt, selv om de havde villet, at flygte bort (thi
i Sverige vilde man jo heller ikke taale dem), denne Haardhed
har kun gjort dem endnu mere uvillige til at slutte sig til det
Samfund, af hvilket de fra Fødselen af ere blevne forstødte.
Hos det christne Folk, som disse Asiater nu gjæstede, lærte de
kun end mere at øve sig i al den List og Løgn, som de tidligere
havde hjulpet sig frem med. Men herved opstod to Onder,
først at ogsaa i vort Land en utalt Mængde Mennesker fødtes,
levede og døde som Markens vilde Dyr, dernæst at ogsaa vort
Folk ved Synet af hine foragtede eller afskyede Flokke til en
Grad, som Ingen kan udmaale, Aarhundreder igjennem vænnede
sig til den Ligegyldighed for Menneskeliv og Menneskeværd, som
mere end noget Andet strider imod og nedbryder sand Humanitet
og Dyd. Og nu har man ikke engang den Trøst, at der dog
engang paa en fornuftig og kristelig Maade forsøgtes paa
at raade Bod paa dette Onde.
Christian 4de maatte nok ogsaa selv erfare, at hans
Lov ikke havde formaaet at skræmme alle Tatere ud af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
