Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nedarvede dæmoniske Kunster; nu indskrænkedes de mere til
Bet-leriets og Tyveriets lavere Beorift.
En Tater fang for mig nogle Vers af en halvglemt
rom-mani-Vise om to Kvinder as hans Folk, som havde gjort skg be-
rømte; de havde paa Stockholms Slot trængt sig frem til
Prind-sessens, Karl 12tes Søsters Værelse; de dandsede og sang sor
hende, og nled ægte Sandsigergave spaaede de hende, at Kong
Karl, som da laa sor Frederikshald, der skulde se sku Død øg
esterlade hende fin Krones Gulo i Arv; af den kongelige
Ga-ve, de fik, kunde de naturligvis skjonne, at Prindsessen var mere
glad end bedrovet over Spaadommen*). „Men det var i de
gode gamle Dage; nu faaer en I^ommanis^l eller I^omtti være
glad ved at tjene nogle Dalere i Hestebytte eller ved at sraliske
en ensoldig Bondekone et Slavandsæg."
Dersom vore Fogder og Amtmænd havde vedblevet
en-gang imellem at hænge en Tater, dersom vore Prindsesser og
Fruer ogsaa i vore Dage havde bøiet Øre til Taterhexenes
sibyllinske Tale, saa skulde Taterlivet nled det glødende Had
og den fortvivlede Lystighed have blomstret endnu ligesøm i
Christian 4des Tid; men nu ere de sælsømme Orientaleres
nationale Eiendommeligheder sor største Delen sørsvundne i
Landstrygerlivets mere sarveløse Almindelighed. Dersøm det
endnu har nøgen Interesse at betragte det nørske Taterliv, saa
er det mest kun, sørdi det er paafaldende at fe, at der imellem
de vel altid ganske faa .Familier as dem, som ere blevne hjem-
Taterne skulde ialfald ikke have kunnet digte otn en saadan
Jndfly-delse ved Hoffet, derfotn de ikke vidste, hv^rd Magt de udovede i
Hyt-terne, og jeg kan ikke nægte mig den Førnøielse at meddele et Side^.
stykke til Historien: Borro tø fortæller (1, 3o6), at medens han
var i Madrid, lykkedes det en gammel Taterhex og hendes
Sviger-datter, hvis Mand var dotnt til nogle Aars Slaveri, at trænge ind i
det kongelige Palads og træffe der Dronning-Regentinden, Maria
Christina, hvem de faaledes fortryllede med sine Spaadomme (hendes
Datter, den mindreaarige Dronning, skulde dø, og Moderen selv ægte
den franske Konges Søn øg herske øver baade Spanien øg Frankrige),
at hun øpfyldte deres Bøn øm Pardon for Slaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
