Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge - 5. Taternes hemmelighedsfulde Væsen. Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nlehorende her hos os, endnu har kunnet bevare skg saa
nogen-lunde kjendelige Levninger af denne ubegribelig seige
Natio-nalitet.
Kapitel
Taternes hennneligl^edøsnlde ^æsen. Taters^røget.
Det var en Søndag Eftermiddag strax efter Nytaar 1847,
at jeg paa Christiania Tugthus stod i en Kreds as ^0—40
Mandssanger og katekiserede over et Stykke af Luthers Ka-
tekislnns. Det støre Værelse oplystes kun sparsomt as nogle
i Midten anbragte Talglys, og der var mørkt øg uhyggeligt i
Krogene. Men ligesom man kan se Katteoine blinke i Mørke,
saaledes opdagede jeg et Par Øine, soln netop fra den
nlor-keste Krog med speidende Opmærksomhed sulgte alle mine
Be-vægelser, medens jeg gik op og ned ad Gulvet, og jeg blev
hel uhyggelig stemt, da jeg tilsidst sandt Manden, som disse
Øine tilhørte, og soln aabenbar med Flid havde søgt at skjule
fig der i Krogen. Det var klln Blinket i Øiet, soln havde
røbet ham i Mørket; halls Haar, hans stærke Skjæg øg buskede
Øienbryn var ravnsort, og det lidet af hans Hud, søm under
dell stærke Haarvæxt kom tilsyne, bar en lllorkere Farve, end
man finder den paa noget almindeligt solbrændt norsk Ansigt;
i gamle Dage vilde man ikke betænkt sig paa at kalde ham en
„Blaamand," og Udtrykket i det endnu ved et svært Ar over
det ene Kind vansirede Altsigt med et mere sky end skummelt
Blik syntes snarere at tilhøre en sra et fjernt Land
tilfældig-vis hidfort Vildmand end en i vore norske Bygder opfødt
For-bryder. Egentlig Forbryder var han heller ikke; medens hans
Fangekammerater bare en ensformig graa Tugthusdragt, var
han ifort forte Klæder, et Tegn paa, at hall, skjollt aabenbart
en Mand paa henved ^0 Aar, var inddolllt til Tugthuset ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
