Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Taternes hemmelighedsfulde Væsen. Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig til Optagelse paa Tugthuset for at konfirmeres, for at
der, solll han udtrykte fig, kunde blive Folk as ham. — Til
næsie Søndag havde jeg af Domsakterne forsynet mig med
Op-lysninger om Manden. Med et fuldstændigt Fantefølge paa
et halvt Snes Personer var han bleven greben i et vildt
Slags-maal midt paa Christiania Gader; under Forhørene i den
Anledning kom det op, at han levede i Konkubinat med et
medhavende, ligeledes sremmedagtigt, sortsmudsket
Fruentim-mer, der soln voxent Menneske var blevet ikke konfirmeret, men
dobt paa Throndhjems Tugthus, og nu, at domme ester de
mange Apothekersager øg underlige Greier, hun førte med fig,
rimeligvis drev paa Kvaksalveri øg Hexekunst, han selv, det
maatte han langt øm længe tilstaa, var ikke kønfirmeret, øg
han blev dersør paa ubestemt Tio inddølnt til Tugthuset, medens
hans „Kvindfolk^ udstød nøgle Ugers Vand- øg Brødstras sør
skt utilladelige Førhold, og deres tø medhavende Pigebørn
indsattes paa Redningsanstalten øg tilbageholdtes der trods
Moderens meget ivrtge Jndsigelser, da hun ester sin Løsladelse
vilde have dem med sig igjen paa sine Vandringer. Med disse
Oplysninger kunde jeg nu ved næste Samtale snart støppe
Munden paa ham, da han atter vilde asspise mig med
Be-nægtelser øg Løgne; jeg sagde ham, at havde han været en
Fant, da kunde han trygt sige mig det, saasønl jeg havde den
Trø, at øgsaa Fanterne ere Vorherres Mennesker øg mine
Bro-dre, øg han saa paa mig med et mere tæmmet Blik, hvori
Tilstaaelse^ var tydelig nøk; men endnu var han stuln. ,,Er
det sandt," spurgte jeg da, „hvad Følk sige Fanterne paa, at
de fig imellem have opdigtet et stygt Skøiermaal, hvormed de
bedrage de ensøldige Bønder^" „Nei, det er ikke sandt,"
sva-rede han; ,,det Sprog, vi tale, hedder rommani, og det have
vore hellige Forfædre for mange Hundrede Aar siden havt
med fig her til Landet sta Byen A s sas i A s sar ta" Jeg
stud-sede, ikke saa meget endnu ved hvad Manden sagde, som ved
hans pludseligt soralldrede Væsen. Før saa krybende øg stig,
sprang han nu øp øg talte med kjæk Røst øg livlige
Gestiku-kationer, og der tændtes et klarere Lys i de sorte Øine. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
