Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Taternes hemmelighedsfulde Væsen. Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der var Taternatur i ham endda; det mærkedes paa det ^lf^
brudte i hans Væsen, den Flygtighed, hvormed hans Sind i
et Øieblik kunde slaa oln fra Vemod til vild Lystighed, den
Heftighed, hvormed han kunde fare op, naar han, fom stundom
maatte ske, mærkede, at jeg bar Tvivl om Rigtigheden af hans
eventyrlige Taterhistorier. Og sandelig, jeg kunde ofte ikke
undertrykke den Bemærkning hos mig felv, at Lystigheden,
Vild-rheden klædte ham bedre end Rørelsen; den passede bedre til
^)ans raske, vilde Physiøgnolni. Han var i skn bedste Alder, ^5
Aar gammel, as Middelstørrelse og velbygget, og
Fængselslnf-ten havde ingenlunde stappet hans Smidighed eller lammet
l)ans Kraft; han var endogsaa vakker nled den brungule Hnd
og de sorte Haar, klare Tænder, og et eget blødt, ægte
tater-mæsskgt Træk om Munden, med Ørnenæse og den forunderlige
Glød i det sorte Øie. Han var uforlignelig, naar han med
livlig Mimik fortalte mig Træk af sin og sine Kammeraters
Historie, rigtignok lutter Taterstreger fra først til sidst, men
som dog kaldte ham kjære, stundom vakre Minder tilbage; da
levede han sin Ungdom oln igjen; Taterlivet aabenbarede fig
da hos ham i en vis forædlet Skikkelse, og hans Taterøie
funklede. Mangengang troede jeg, han fortalte mig Eventyre
og var paa min Post imod ham; men lidt efter lidt fik jeg
Anledning til at kontrollere ham i de steste Stykker, og aldrig
fandt jeg et usandfærdigt Ord i hans Mund. Han viste si^
ogfaa som en ærltg Sjæl, da jeg ved mine første Samtaler
førmanede ham til ikke unødig at røbe før sine Medfanger,
^hvad vi talede fanlmen øln^ faasom han maaske truedes af Fare
derved; han vidste dette, sagde han; men, søiede han til, det
var for at gavne sine Brødre selv mød deres Villie, at han
fortalte mig alle deres Hemmeligheder, og Følgerne maatte
da staa i Guds Haand. — Han viste øgsaa en
uføran-dret Iver for vore Taterstudier lige til Aarets Ende; han var
^krivkyndig og havde altid Papir og Blyant ved Haanden for
at optegne de Ord af sit rommani, fom efterhaanden randt
l)am i Hu, og han var ikke lidet glad ved hver Berigelfe til
mit Lexikon, han næsten ved hvert Vesøg knnde bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
