Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Taternes hemmelighedsfulde Væsen. Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hdis Høvding sagde mig, at han havde hørt tale øm en Mand
^nled mit Navn, „som skulde hore til Taterfolket, men i
Christi-ania være kommen til Hoihed øg Værdighed," en A^re i
Fan-ternes Øine, jeg døg aldrig har lagt an paa at vinde. Men
ved Siden af dette Held til at overvinde Taternes
Mistænke-lighed bør jeg ikke fortie, at jeg ogsaa har truffet ikke saa faa
af det samme mistænkelige og menneskesky Folk, som ikke have
givet mig Anledning til at rose mig af nogen Magt over
de-res uvillige Hjerter.
Dell første Betingelse for, at man skal kunne vente at
komme i et fortroligt Forhold nled faadanne Mennesker, er
naturligvis, at man søger deres Fortrolighed i en god og ær-
.lig Hensigt; men det bedste Middel til at gennembryde det
hemmelighedsfulde Væsen, bag hvilket de gjerne søge at før-
skandse sig, er at vise dem, at man i Grunden allerede
kjen-der deres Hemmeligheder, og det fornemmelig ved at tiltale
dem i deres eget Sprog. Men her bor jeg forklare, at jeg
fast har været ganske undselig ved at kalde dette Sprog nled
dette Navn, som egentlig er for godt for det. De norske
Ta-teres Maal er et høist fattigt øg dertil i en væsentlig
Hen-seende ufuldstændigt Sprog. At Sproget er fattigt eller kun
skikket til at udtrykke et indskrænket Omfang af Begreber, det
gjør imidlertid her ikke saameget til Sagen; et raat Folks
Sprog er allid fattigt, og naar nærværende Sprog er istand
til at betegne alt, hvad der hører til Tyveri og Tiggeri og
til Tilfredsstillelsen af de sandselige Begjærlighed^, saa er det
desværre omtrent tilstrækkeligt til at betegne alt, hvad der
ud-sylder Taterens Sjel. Men det er i en anden Henseende
usuld-stændigt. Til et Sprog hører nemlig 2 Ting, sørst egne Ord
til at udtrykke Begreberne, dernæst ell egen Maade at sorbinde
Ordene paa til en sammenhængende Tale, eller hvad man
kal-der grammatiske Former. Nu have vore Tatere saadaune egne
Ord, men mangle saa godt som ganske disse grammatiske
For-mer. Se vi derimod hen til Taterlle s. Ex. i Bøhmen eller
Rusland, sra hvilket sidste Land de ere kømne til øs, saa sinde
vi ^øs dem et aldeles suldstændigt Sprog. Tatersproget har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
