Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Taterreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
letsindig Omgang med det Hellige som hos Taterne? For desto
friere at kunne gaa ud og ind i Landene, lode mange af dem
sig saaledes gjøre baade til Mohamedanere og Christne; ja,
man mærkede, at Taterforældre, i Haab om Faddergaver, i
forskjellige Kirker lode sine Børn døbe indtil 5—6 Gange. Paa
den ene Side erklærede de med den største Paastaaelighed at
være f. Ex. Christne og bevarede da med stor Omhyggelighed
sine Daabsattester; paa den anden Side bar deres hele
Vandel det forfærdeligste Vidnesbyrd om, at de traadte baade
Moral og Religion under Fødder. Og det var ikke blot en og
anden Forsker, som lagde Mærke til dette uhyggelige Forhold;
det blev Gjenstand for almindelig Opmærksomhed. Selv
Tyrkerne, som dog ere saa overmaade tolerante mod hver den, der
kun vil bekvemme sig til at bekjende Mohameds Navn, troede
dog ikke paa Taternes Oprigtighed; de gave dem nok Lov til
at bære Turban — dette Hædersmærke paa en ægte
Muselmand, — men fandt det dog passende at lade dem betale den
Kopskat, som de paalægge alle Islams Fornægtere, der opholde
sig i deres Lande. En svensk Kirkelov af 1686[1] handler i
Kapitlet om Barnedaab ogsaa om Taterne, men saaledes, at
de omtales i en Paragraph for sig selv midt imellem Christne
af alle Troesbekjendelser paa den ene og „Jøder, Tyrker,
Morianer og andre Hedninger“ paa den anden Side, uden at
man altsaa kan se, om de henregnes til Christne eller Uchristne.
I norske Love sattes Taterne derimod mere ligefrem i Klasse
med „Jøder og andre uchristne Personer.“ Hos Vallacherne,
hvis Munterhed har havt meget med Taterne at skaffe, finder
man et Folkesagn, som forklarer, at Taterne engang havde sig
en Kirke, som var bygget af Flesk (Taternes Yndlingsspise),
men den aade Hundene op for dem. Mere alvorligt toge
Hollænderne Tingen, og imellem dem have Taterne for sin
Ugudeligheds Skyld intet andet Navn end ret og slet „Hedninger.“
Det var ogsaa tænkeligt, at disse Fremmede, som
aabenbar kun for et Syns Skyld bekjendte sig til de europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
