- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
104

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Taterreligion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

System af Forklaringer derover. Nogle Forfattere erklærede uden
videre, at Taterne stode under Hedningerne, altsaa under
den laveste Art af Mennesker, og da vel manglede de
væsentlige menneskelige Evner. Lige i Modsætning hertil, men
ganske i Overensstemmelse med den slet-philosophiske Skole i
forrige Aarhundrede, fandt en anden Forfatter[1] noget særdeles
Interessant netop i denne Taternes Vantro; den er i hans
Øine kun en „Frihed fra al Slags Overtro“ (Christendom,
Jødedom, o. s. v.), og „naar Oplysning ikke betyder Andet
end dette, saa høre Taterne til de mest oplyste Mennesker i
Verden; thi der er ikke Spor af religiøs Vildfarelse at finde
hos dem.“ Fortsætter man denne Tankegang en Smule, saa
maa man sige, at naar Taterne uden noget Studium (thi de
hverken læse eller skrive) vare komne frem til samme Maal som
den Tids mest priste Granskere og Grublere, saa maatte de
af Naturen have været begavet med overmenneskelige Evner. —
Ved Siden af denne Philosophs uværdige Forklaring tør man
vel ogsaa anføre den, som den norske Bonde har dannet sig
om Taterne. naar en Taterkvinde — saa siger et gammelt
Folkesagn i Gudbrandsdalen — har samlet sig ni Børnehjerter og
brændt dem som Offer til den Onde, saa kan hun foretage sig,
hvad hun vil, og skal have Held i alle Ting her i Livet,
hvorimod hendes Sjel efter Døden rigtignok skal tilhøre hendes
Herre. Naar Taterne saaledes skulde dyrke det onde Væsen,
som andre Mennesker dyrke det gode, saa blev deres Liv det
Omvendte af det naturlige Menneskeliv; de stode da hverken
over
eller under andre Mennesker, men ganske udenfor disses
Kreds, vare Umennesker.

Men fra en anden Kant skulle vi hente en nettere
Forklaring af Gaaden. I Østerlandene har det fra gammel Tid
paa Grund af et Sted i det gamle Testamente været fast og
almindelig Tro, at der ialt er 72 Folkeslag og Sprog paa
Jorden, og efter denne Tro har der i Syrien, som en
Reisende beretter[2], med Hensyn til Taterne dannet sig et


[1] Se Berlin. Monatsschr., 1793, S. 158.
[2] Se Pott, anf. St., I, 67.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free