Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Taterreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
i Christendom. Det hedder vel i Lovbestemmelserne, at denne
yderste Tvang først bør anvendes, naar vedkommende Præst
forgjæves har anvendt sine Formaninger; men denne nu henved
halvhundredaarig Mand havde nok aldrig oln saadanne Ting
været tiltalt af nogen Præst eller anden Christen; han
besand-tes endog at være udøbt. I Tugthusets Præst fandt han en
faare venlig øg omhyggelig Sjelesørger; men hvor
Tugthusli-vet blev ham pinagtigt alligevel l Han maatte begynde med
AlBC. At lære at læse er en vanskelg Kunst allerede sor
Smaabørn, der dog saa vidunderlig let lære at tale det
kun-stige Sprog; men tresold vanskeligt maa det være for en Mand,
som fra stn Ungdom af kun har øvet skg i Omstreiserlivets
Ustadigheder og dertil er kommen ind i den Alder, hvor
Sje-len allerede er mere uskikket til at lære noget Nyt. Og dertil
kom, at Manden havde en betydelig udvikle^ Stær paa begge
Øinenel Der kom En ind i Skolestuen og hørte ham netop
skavet U-b ub, u-s ufl og saaledes gik det med Suk og Uf
den hele Tid. Han begyndte endelig med Katekismen; men de
underlige Bogstaver lagde sig som et Næt for hans olntaa-
gede Blik og hindrede ham i at se og fatte den høie Lære,
fom laa bag Bogstaverne; saa tællkte han paa de mange Aar,.
den vanskelige Lærdom vel vilde tage sra hans Frihed, og han
stirrede paany med anstrængt Sands i Bogen; men Øinene
løb i Vand, og han kastede Bogen i Gulvet; hans
Kamera-ter trøstede øg øpmnntrede ham, øg han sorsøgte atter; men
atter løb det i Et sor ham, og han trampede i Gulvet og
skreg høit as Fortvivlelse. Derhos maatte han tænke paa, at
^)ans „Kvindfolk" (det konventionelle Navn for en Hustru i
naturligt ægteskab) nu gik ude paa de vide Veie, maaske i
stemmede Fanters Selskab, hun, fom dog kanske i mange Aar
havde bevaret ham skn Tro. Omtrent 5 Fjerdingaar varede
dette; saa kunde han Katekismens 5 Parter tarvelig udenad,
øg dermed døbtes han. Han knælede før Alteret øg askagde
løftet; han bøiede skt Høved over Fonten, og den hellige
Hand-ling fnldbyrdedes; men ligesaalidt nu soln før fporedes der i
^hans Mine og Holdning noget Tegn til levende Erkjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
