Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde øgsaa besrygte mindre god Modtagelse oer. Astellen
isorveien — det var allerede mørknet — havde jeg nemlig paa
Landeveien truffet et komplet rioende og kjorende Fantesolge,
havde standset det med Spørgsmaal øg Passiar, men derved
vakt dets hele Mistanke, saa Mændene, 4 raske Karle, stege
af øg omringede mig, stak Hovederne sammen og hviskede og
derpaa begyndte at examinere mig, ligesom jeg nys dem,
og det ret skarpt. Det endte saa, at en af deln med Forsæt
udlagde en menløs yttring af mig som Fornærmelse og
vedbli-vende trængte sig ind paa mig, tilstdst lned stige Miner og
Truosler, at jeg skyndsomt lagde Haanden paa Ryggen —
Ta-ternes Fredssignal — og skjød mig ind under Høvdingens Be-
skyttelse. ærgerlig øver dennes Forsvar svang hin fig paa
en Hest og sprængte assted. Det var netop en as Sønnerne
i hin Fantestue, en meget bekjendt Slagsbroder, og Folket
paa den nærliggende Gjæstgivergaard Østvik, sont havde seet
mig midt i Flokken og formelig ilede mig til Undsætning,
fra-raadede mig at sortsætte Reifen nu i Morket, da det var at
befrygte, at den ophidfede Fant lurede paa mig i Skoven, et
Raad, jeg dog ikke fulgte, da Høvdingen, hvis Fortrolighed
jeg imidlertio havde vundet, sorsikkrede mig om Tryghed. — Men
hvis nu denne Karl var hjemme her i Stuen og havde
nled-delt den øvrige Besolkning sin Mistro og Uvillie^ Ieg var
derfor ret glad ved at finde en anden Mand, soln gjorde mig
Folge hen til Huset; men det var høist pinligt endda at nærme
fig Medmenneskers Bolig lned Tanken om kanske at blive
mod-tagen med Had og Lumskhed derinde.
Hvilket Hus og hvilket Livl Det var høit paa Dagen,
og Bonderne rundt omkring benyttede lned ængstelig Iver et
sjeldent Solskinsveir sor at saa bjerget noget as det
halvbe-dærvede Hø; men her, igjennem en Aabning paa den gresne
Dør, saa jeg tre store lange Karle ligge paa noget Halm i
den dybeste Søvn. Hvor de gren stygt og gned Øinene
do-vent, da jeg havde saaet dem opl Min Uven var ikke
imel-lem dem; men disse hans tre Brødres trevne, uvenlige Svar
paa min Tiltale, deres raa, skumle Væsen gav mig Begreb oln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
