Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skedøktore ere naturligvis ogsaa Hestebyttere, og uagtet det
vistnok ser ud, som om Haug til Svig og Underfundighed
al-tid og allevegne sølger nled den Bedrist, saa have nøk Taterne
bragt det videst i sine Kneb. Lad mig anfore et Exempel l
Man ved, at Tænderne afgive det bedste Mærke paa Hestenes
Alder; hos den unge Hest viser der fig i Tændernes
Over-skade sorte Ringe, som, naar Hesten opnaaer ell vis Alder, ere
udslidte. Nu er det berettet oln Taterlle i Lithauen, at de
med ell Gravstikke skjære nye Ringe i de gamle Tænder og
sværte dem med Rust, saa de se ud som naturlige; men netop
det samme Kneb kjendes ogsaa af vore norske Tatere, som
der-lned mangengang have givet en ,,Tummel" (en Trettenaars).
Udseende af en „Giks" (Sexaarig), som det norske
Hestebyt-terudtryk lyder. Ieg betænker mig derfor ikke paa at meddele
Alle og Enhver det Raad, fom en Bonde efter dyr Erfaring
gav mig, at før matt handler med en Langfant, bor man
be-tænke fig to Gange.
Og dog er Taterskells Bedrift langt rigere paa
Opfind-sonlhed øg Asvexling. Hun er udstyret med ulige større
Ga-ver end Manden, ligesom ogsaa den storre Del as Moien sor
Familiens Underholdning er lagt paa hende. Man gjenkjender
nemlig orientalske Sæder i det Træk as vore Tateres Liv, at
Kvinden maa arbeide uden Rast og Hvile, medens Manden as
Storagtighed helst pleier sin Magelighed og i det Høieste
spil-ler en Birolle ved dell mangehaande Virksomhed, hun udvikler
omkring paa Gaardene. Medens Manden fører nled fig et
Reisepas, som skaffer Folget fri Passage omkring paa
Lande-veiene, forer Tatersken ofte andre Dokumenter med sig, som
aab-ne hende Adgang til Bøndernes Madboder og Klædekister; det
er Breve lned store Signeter og uuderlige Skrifttegn, som skulle
udvise, at hun hos de vise Finner har udstaaet sin Lære i den
finske Lægekunst. Den Kunst, vore Tatersker udøve, er ogsaa
et System, som nok igjennem lange Tider er blevet udstuderet,
og soln dell Ene vist med stor Flid og Iver soger at lære as
den Anden; men det er ikke Finnernes Opfindelse; den store
Overensstemmelse mellem vore og s. Ex. de spanske Taterkvin-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
