- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
154

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Il^l

Siden jeg forst har begyndt at blotte Taterhexelles
Hem-meligheder, saar jeg blive ved. Der sortælles virkelig mange
Exempler paa, at en syg Kø under en Taterskes Behandling
er bleven vidunderlig hurtig helbredet, eller at Kreaturene i
et Fæhus, som en saadan Her har udtalt sin Forbandelse over,
pluoselig ere blevne syge. Disse Mirakler vilde være lette at
sorstaa, dersom Taterne kjendte en eller anden Gift, fom de
hemmelig kunde bibringe Kreaturene, og hvormed de saaledes
kunde paasøre dent en Sygdom, som det da var dem let meo
ell tilsvarende Modgift at ophæve. Nu forteeller Borrom øm
de engelske øg spanske Tatere, at de baade kjende øg brnge
sorskjellige giftige Sager, og Spørgsmaalet bliver, om det
saln-lne er Tilfældet nled vore Tatere. Hertil have skere as deln
selv svaret mig Ia. Oberste Zinklairs Folk, sige de, bragte lned
fig og udstrøede her i Landet Frøet til en giftig Urt, soln nu
kun findes i Sel, Annex til Vaage i Gudbrandsdalen, hvor
Skotterne huserede; disse Selsnæper, som Urten kaldes, ere
saa giftige, at ell af dem er nok til at dræbe ell Ko, hvorfor
ogsaa Bønderne ømhyggelig maa indgjærde de saa Myrer,
hvor de voxe, saasom Kreaturene med Begjærlighed æde de
sodagtige Rødder; men hvert Aar pleie de førsynlige Tatersker
gjøre ell Valfart netøp til Sel øg hente nøgle as disse Næper,
søm ere nyttige til Meget øg Mangt. Er nu ikke dette ogsaa
ell Fabel ligesom den oln Hvidormen ^ Men i den i Aaret
1785 udkomne „Gudbrandsdalens Beskrivelse" as Præsten Hjort-

var en Art Bønne, sotn stundom fandtes ved Havkysten, men som
Strøm mener havde tilhørt en amerikansk Væxt, t^er ved Strømmen
skulde være dreven hid; i Farve og Storretse lignede den ett Kastanie;
Pontoppidan, sotn ogsaa omtaler den, kalder den Sø-Bønne.
^ Dette faar staa her søm Bevis paa, hvor nøiagtig Taterkvinderne
have studeret sig ind i vor Almues overtroiske Meninger for at sinde
de Midler, hvormed de bedst kunde skaffe fig Tiltro sor sine
med-bragte Hexekunster. Fablen om Hvidormen er sikkerlig ogsaa en
Til-lætnpning af Almuens ældgamle Forestillinger otn Lindormen,
der nu ogfaa i Bondens Sagn er fvunden ind tilden lille, tnen
over-maade giftige „Hvidorm."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free