Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høi sortælles ganske ligedan om den ogsaa her saakaldte
Sels-næpe, at dell kun skal findes i nogle faa Myrer i Sel, soln
as den angivne Gruno maa illdgjærdes, og ganske nær ved
Gsæstgiverstedet Laurdal i Sel saa jeg selv den berygtede
Vandplante i en Myr, soln Gaardens Eiere havde indgjærdet,
og som det var meget vel, om de ogsaa kunde sorhindre
Taterne fra at naa, da det, som oet Følgende skal vise, er
rimeligt, at de virkelig bære dell giftige Rod med fig hele
Landet over.
„Guds Fred og god Dag, kjære Følk^ der er Gllds Fred
tilsorn herinde, og jeg bringer Guds Hilsen nled mig. Et
gammelt Menneske bliver træt af to Mile paa en Formiddag,
og de ere dog som Jntet at agte møv Veien fra Finmarken;
Hvilen er gov for den Trætte, helst iblandt fromme og
glld-frygtige Folk, fom mit Øie nu ser" — meo saadan Ordstrøm
traadte en Taterske ind i ell Bondestue og satte stg paa
Bæn-ken. En Tater, der selv spillede en Rolle nled her, har
sor-talt mig Seenen og skildrede mig Kvindemennesket ganske
saa-dan, som jeg selv sidenester saa hende. ^un var overmaade
liden af Vært; det tykke, kulsorte Haar skjulte næsten ganske
den usædvanlig lave Pande, hvorunder et Par blanke Øine
plirede. Hendes Klædning viste, at hnn ikke vilde ansees for
at tilhøre Bondestanden; til oet Usædvanlige var der soiet et
vist Præg as Stadselighed. Paa Hovedet bar hun en nled
Røskatskind kantet Hue; pludselig skrog hun den as og nu
viste der stg et Hovedtøi as uægte Guldbrøkade, der glimrede
gødt øver det sorte Haar; Guldringe smykkede Øren og Fingre,
og halvskjult under det brogede Kastetørklæde saaes et med
Messing^irater tæt bestaaet Læderbælte, hvori der hang en
li-geledes messingbeslaaet og meo kabalistiske Figurer broderet
Sælskindspung til Opbevarelse af Tobakspibe med Jldtoi og
formodentlig de nødvengigste Trølddomsapparater. Det var
en Skikkelse, som paa engang maatte indgyde ell vis Respekt
og uhyggelig Uro, en Skikkelse, hvis sælsomme Udseende man
fast forglemte igjen for Studsen ved at høre den glatte
lø-bende Tunge — en komplet Sibylle. „Men hvad er det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
