Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
gav hende rigtig endnu et Kastetorklæde og et temmeligt stort
Stykke Flesk med paa Veien." — At Baaden roede ud og
ikke kom igjen, behøver jeg ikke at fortælle; men det er ikke
Alle, som vide, at denne Fantestreg er, hvad de spanske
Ta-tere kalde ell hokkano baro*) og deres norske
Stalnlnebrø-dre en baro kokkipå eller ogsaa en rnpeske summipa.
J dette Tilfælde lader det til, at det lykkedes
Fante-kjærringen blot ved sin listige Tale at overbevise Husmoderen
om, at der var Avind i Fjøset. Men undertiden maa Bev
i-serne være mere staaende, øg dertil kan ell lille kil-summipå
hjælpe. Naar Tatersken ikke strax finder Enfoldigheden stor
nok, kalder hun Husmoderen sor sig i Enrum i et Sideværelse,
forlanger at st et af hendes Smørstykker, øg lned en Kniv,
som hun hemmelig har overstrøget lned noget pulveriseret
Rød-kridt, gjør hun deri et dybt Snit. De rode Striber, soln nu
komme tilsyne i Smørret, ere da synlige Tegn paa det
usyn-lige Onde, søm længe har hersket hos Kreaturene; de vise jo
tydelig, at „der er Blod i Melken" — ell Ulykke, soln neppe
nogen Anden end den erfarne Finkone ved at raade Bod paa.
Dell, som ,,er udgangen i Verden for at troste og hjælpe
de Fromme i deres Nød," har naturligvis Ret til selv at vente
Erkjendtlighed og Hjælp overalt, og derfor ser man ogsaa
Ta-tersken fremtræde soln dell mest uforskammede Betlerske, hvis
man ellers kall kalde den saaledes, der snarere forer et bydende
end bedende Sprog. Dell, soln Enfoldigheden tiltror
over-naturlige Gaver til at afvende alskens Onder, maa
naturlig-vis ogsaa frygtes som et Væsen, der ogsaa har det i sin Magt
at paaføre ligesaa store Onder, og derfor horer man de
uri-nleligste Historier oln, hvorledes Folk give efter sor Taterskens
uforskammethed og levere hende fast Alt, hvad hun peger paa.
Paa en Gaard i en as vore bedst befolkede Bygoer havde
den travle Virksomhed, som gaar sorud sor den hellige
Juleas-ten, netop givet Plads sor Festens Stilhed, og just da — thi
Fanterne benytte sig med Flid af den milde Stemning, foln
*) Borrotø, 1, 316.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
