Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og, ø Glæde 1 da dell i Sangen antydede Forskrift var
efterkommet, da Grus og Spyt var rørt sammen til en Salve
øg smurt paa Dyrets Mund, saa var Bragen borte. — Men
hvad skulde skden hænder ,,Just da dette Faar Høsten efter
var blevet skagtet," fortalte Konen, „kom der ell Fantekjærrillg
ind, ell styg og svart ell, rigtig en af Lallgfallterlle; hun kunde
skjønne, at vi havde Slagt i Stnen, for Feilen (Fedthinden
i Jndvoldene) hang ullder Loftsbjælken, og saa saart det
var, faa gav jeg hende et Stykke af Feiten, for hun endnu
havde bedet otn det, for jeg kunde skjønne, hvad hun vilde,
maa tro. Stort knnde det ikke være, jeg gav hende, men ikke
saa lidet heller, saadan, at hun knude have til Smurning til
el Maal baade for sig og de lo Gjenlnnger, huu havde nled
sig, og endda kunde hun kanske have lidt at Men saa sagde
huu, al Trangen var saa stor, at huu maatte have den elle
Bog, og da kall jeg rigtig sige, at jeg bad saa vakkert for
mig og mente, at huu heller stk gaa til Storgaardelle, hvor de
skagtede 3—4 Nød paa hvert Sted, for det, jeg havde, maatte
jeg rigtig skibe lækkert nled, naar jeg sknlde faa røge Lidt øg
salte Noget øg endnu have lidt Ferskmad til alle de Munde,
som vente paa min Haand. Nei, huu vilde sket ikke holde op
med skt Krav, saa jeg maatte tage Mod til mig øg gjore mig
rigtig haard; men saa sagde huu et Ord — ja, hun sagde
man-^e; men det var mest et Ord, som gjorde mig saa rent sorfær-
fandt jeg, at de i Maneren stemme nøiagtig overens tned nogle
Trolddotnssortnularer, som Thom as v. festen og hans
roms-dalske Medbrødre i et til Regjeringen indgivet Klageskrist om
Re-ligionens og Sædelighedens Tilstand hos den norske Almue meddelte
som Prøve paa den herskende Overtro. Hammond gjengiver dem i
sin nordiske Missions^Histørie, S. 116, tned den Bemærkning, at
han havde seet de samme Tryllevers i den berygtede „sorte Bøg.^
Denne fordægtige Bog har da vist ogfaa været Kilden for de
For-mularer, fom hin Husmandskone endnu priste de gode Virkninger af.
Men dette forekommer mig værd at lægge Mærke til, at den
Over-tro, som engang frembragte „Svartebogen,^ endnu spøger i vore
Bygder. Det er den, Fantesolkene leve as.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
