Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hos de norske Skøiere endelig søruden Tatersprøgets
Mallg-søldighed af asiatiske øg østeuropæiske Udtryk ikke blot adskillige
tydske og latinske Ord, men ogsaa finske, baade lappiske og
kvænske, saa deres rodi tilsidst ser ligesaa broget ud soln den
værste Fillefants lappede Troie. For det andet have Skøierne
lagt sig til adskillige ukjendelige Udtryk ved i Ord af det
almindelige Landsfprøg at flytte enkelte Bogstaver eller hele
Stavelser, en Maller, fom især var yndet, naar det derved
stemkolnne nye Ord ved sin Lighed med et andet as modsat
Betydning kunde give Anledning til morsomme Ordspil. For
det Tredie og det har oprindelig været dell rigeste Kilde
for Skolernes Sprog — dannede de fig nye Ord af gamle
ved at skytte deres Betydning, det er, ved at bruge dem i en
uegentlig, billedlig Betydning. Aldrig har vel noget Sprogs
Aand frembragt faa dristige Metaphorer, saa fortvivlede
Bille-der, fom man finder i disse Skoiersprog. At betragte dem
er at skue lige ind i disse fortvivlede Fredløses Sjel. Med
Hensyn tll denne Side af disse besynderlige Sprøg siger Pøttt
„Det har ikke været de sketteste Hoveder, som de skylde sin
Oprindelse, disse Mindesmærker oln ell, vel til et sket Maal
anvendt, men dog glimrende Skarpfilldighed og en den
besrug-tende Jndbildningskraft nled den kjækkeste Flugt og de
livlig-ste Billeder, og til begges Skabninger har der oste føiet stg
sprudlende Vid, vistnok as den overmodigste, ja as skrækkelig
Art, men som, skjont det altsor oste smager af sine Skaberes
øg Forplanteres grusulde Haandterillg, ikke desto mindre
over-rasker og fængsler, ikke blot nisten bestandig ved Dristighed,
men ogsaa hyppig ved den staaende Rigtighed as de som Lyn
i Mørket udstyngede Bemærkninger*)."
Nogle Cxempler maa det være tilladt at anføre. J de italienske
Røveres 6lergo hedder Sjelen eller lldødelighedstanken salsa, d. e.
Straf, Pine, Kvall Tungen, hvis uførsigtige Brug saa let bringer
Røveren i Fare ved at røbe hans sørbryderske Hemmeligheder, hedder
dersør danosa, d. e. den Faxlige (sml, tydsk øg dansk Skøierfprøg
lall, laller, den Lallende). Den spanske Stratenrøver kalder Galgen
^nibns^terre, vel med en hemmelig Frygt sør, at den kanske ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
