- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
183

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I^3

Over de dallske Øer, hvor man nu*) kun finder fvage
Spor af Skøierne, men hvor de altsaa sor have drevet sit
Væsen, kunde de let finde Veien øver til Skaane. Her have
de ogsaa været vel kjendte; en senere Forfatter har kortelig,
men tydeligt nok skildret de ogfaa her saakaldte käjtringar
ganske som deres Navner i Jylland og Skøierne høs os**).
Men fra Syd-Sveriges aabne Sletter gjorde Spidsbuberlle
klogest i snarest muligt at trække sig op til de nordlige
Skov-bygder, hvor der var bedre Skjulesteder at finde, og herfra
kostede det dem kun saa Skridt at redde stg videre ind over den
norske Grændse.

Uagtet matt, soln allerede forklaret, i de ældre norske
^ove ikke finder vore Skøiere ligefrem omtalte, faaledes soln vi
fandt Taterlle baade benævnte og beskrevne, ser man dog, at
der ofte maatte gives Lovbestemmelser ikke alene mod Taterne,
men ogsaa mod adskilligt andet Landstrygerpak, og imellem dette
Pak har vel Skøiermaal øg Skøiervæsen længe havt hjemme.
Det er allerede paasaldende, naar man i Recessen af
2—21—2, ikke alene finder Anordning om aarlige
Jnkvisitio-ner (Falltejagter, soln Almuen nu kalder dem) ester Løsgjæn-

Omstændighed, at Almuesmanden nu aldeles har gletnt den
oprin-delige Betydning af Navnet Kjeltring, viser, at den lille Kaste, som
nu bærer det, i lang Tid tnaa have været kjendt i Landet; ja allerede
i Aaret 1666 kunde en dansk Antikvar ved Navn Otto
Spex-lin g, i ukyndighed otn Ordets Betydning og paa Grund af den
tilfældige Lydlighed, falde paa at betragte de faakaldte Kjeltringer
eller Keltringer som en Levning as Kelterne, Danmarks
llr-Jnd-vaanere, se pontoppidan, Norges naturt Hist., 2, 361. Navnet
Keltring betyder dog sket og ret en Tigger og kommer af et gammelt
dansk og fvensk Berbutn „keltre," at bede, betle, der endnu bruges i

den ældste danske Bibeloversettelse, se Molbech, dansk
Dialektlexi-køn, Art. Kieltring.

*) Se Molbech, det i foreg. Anm. anførte Sted.

Jhre, glossarium ^viogothicum, 1766, D. 1, S. 1662. Han

skjelner mellem dem øg Taterne øg mener, at de kaldes ^altringar,
førdi deres Kvinder under sin Omflakken hære sine Smahørn med
sig i Barmen (i^itt).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free