Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gere og Betlere, men ogsaa ser, at der er Tale oln stække
Landstrygere med Bosser og Gevær, vilde Skovrovere altsaa,
som minde om de tydske Havebrodre sra Bondekrigenes eller
Trediveaarskrigen Tider. Altid hyppigere maatte
Bestemmel-sen om saadanne Jnkvisttioner gjentages, og i Forordningen
derom 12te Mai 1657 omtales ikke blot omstreisende Mandfolk,
men øgsaa Kvindespersøner, øg Frd. 8 Jan. 1658 handler
om deslige letsærdige Kvinder, som fare omkring og føde Børn
paa fremmede Steder. Fra disfe Born, som Mødrene vel
ligesøm Fantekjærringer nu i et dertil indrettet Bæreredskab
paa Ryggen bare ømkring paa Landeveiene, nedstamme
maa-ske de gamle øg vidtsørgrenede Fantesamilier, som endnu den
Dag idag sværme omkring, s. Ex. Steffensfølget paa Rommerne
øg^Vardalsfølget paa Stavangerkanten^ der Led før Led kunne
opregne stne Stammefædre øg Stammemødre en halvandet
Hundrede Aar øp i Tiden.
Der maa have feet ret broget ud i vore Skove og
Ud-marker, hvor Fanterne havde Tilhold, og hvor det lader til,
at de trods de mange Straffebestemmelser selv for dem, der
husede dem eller hjalp dem over Sunde og Elve, artede fig
alt værre og værre. I Aaret 1700 sandt ogsaa Statholderen
i Norge, Gab el, stg beføiet til at foranstalte ell stor
Fante-jagt. „Klapjagten paa Røvere øg fordægtige Personer,"
skri-ver han til Kongen selv, „foregik, som jeg har meldt, den 4de
Oktbr. Her (paa Akershus) har jeg 44 Persoller skddende,
øg idag har jeg fra Hedemarken Underretning øm, at man
der har faaet fat paa 86; hvad paa andre Steder, ved jeg
endnu ikke. Landet er i den Grad førnøiet herover, at det
ikke kan beskrives, da Jngen længer kunde bo stkkert og uden
Frygt, og var der blevet noget af Krigen, havde dette Pak
gjort mere Skade end de fiendtlige Partier, hvorfor det ganske
maa udryddes*)." Et eget Reskript udtrykte Kongens
Til-fredshed med denne Statholderens Bedrift. Men dennes Tanke
øm at faa Pakket udryddet gik ikke i Opfyldelse; det blev i
*) Norsk Tidsskr. før Bidensk. ø. Litt., 2den Aarg., ^de H. P. 255^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
