Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoiernes eget Maal øg saa stuttet nled dell Forklaring, at
deres Forældre knnde meget mere deras end de. Et senere
Kapitel skal ogsaa vise, hvorledes de to Fanteskamlner nu paa
det nærmeste ere smeltede sammen og derved saa olnrent have
ombyttet al tidligere Kasteskik og Fanteorden lned ell endogsaa
i de bedre Fanters Øine ganske forfærdelig Ufædelighed og
Ryggesloshed.
Jkke uden Interesse har jeg ovellsor samlet enkelte Træk,
sotn syntes at tyde hen paa, at de ellers saa raa og forvildede
Tatersolk dog havde bevaret ærefrygt for ægteskabets
Hel-lighed. Har der veeret nogen Skik og Orden imellem Skoier-
ne, har den ogsaa maattet vise sig i dette Stykke. Rigtignok
ser man dem betragte den kirkelige Vielse lned den største Li-
ugyldighed; idelig hører man øm naturlige ægteskaber imellem
.dem. Men maaske have de havt egne Ceremonier imellem stg
sor at besegle ægteskabets Pagt^ Dorph fortæller, at naar
en Kjeltring kastede sin Kjæp til en Pige af fastefolket, og
hun tog den øp, gav hun dermed tilkjende at ville tilhore ham,
og denne Ceremoni forpligtede hende til Troskab. Her i Lan-
det fortæller Almuen dette Sagn, at naar Fanter ville gifte
sig, lobe de tre Gange rundt om en Briskebusk, hvormed
æg-teskabet skal være skuttet. Dette viloe være en meget tarvelig
Ceremoni; men havde den været nedarvet sra Fædrene og
faaet ældens ærværdighed, saa vilde dell dog været bedre
end sket ingen. Og ialfald kan man virkelig imellem dette
Pak finde hel paafaldende Exempler paa Troskab og Dyd.
Ved Folketællingen i 1845 iagttoges henne paa Vestlandet et
uafladeligt omstreifende Fantefolge, fom jeg ved hører til
Skøier-ne øg ikke til Taterne, øg som bestod as en Oldesader med hans
æt indtil Børnebørllsbørn. Allerede denne Kjendsgjerning er
af Interesse, naar man betænker, hvor megen Møie øg Besvær
det har kostet de enkelte Medlemmer af Følget at holde
saa-ledes sammen paa den hjemløst Færd. Og om Oldefaderen
selv har en troværdig Fant sortalt mig solgende Histolne. „Hans
.Kone havde i lange Tider en ulægelig Sygdom i Bellelle, saa
^hun ikke kunde gaa, og Manden, som var sattig og ikke knllde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
