Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sta disse Finlænderes sor dets Vellyd og rige Poest saa berømte
Tungemaal. Hvorledes er nu dette gaaet til^ Have disse
omsværmende Flokke ogsaa udstrakt sine Vandringer til
hinsi-des dell botniske Bugt^ Maaske. Eller have Vagabonder
der-sra forenet sig med dem her i de svenske og norske Bygder^
Ia, jeg har truffet Jndivider i norske Fantefølger, et Par
gamle Kvinder, sotn sagde sig at være barnefødte i
„Storfin-land," øg søm virkelig lode mig hore, at de ogsaa kunde tale
Finsk. Men vore Fanter kunne ogsaa paa nærmere Hold have
lllodt ell Afdeling as de kvænsktalende Finner, og nogle af disfe
kunne formedelst ulykkelige Forholdes Magt have været altfor
tilboielige til at fraternisere nled Fanterlle og staa fig i Lag
lned dem.
Midt inde mellem de norske og svenske Bygder have skere
Familier af kvællske Finner i lange Tider havt Tilhold;
paa den vidtløftige, skovbegroede Aasstrækning imellem den
sydlige Del af Hedemarkens Amt i Norge og Vermeland i
Sverige, paa begge Sider af Rigsgrændsen, er endnu en saare
nlærkelig Levning as denne Koloni as Nybyggere sra Finland,
Fin sko v ell, soln den hedder paa den norske Side,
Finnlar-ken, som dell kaldes paa dell svenske.
Denne Koloni har kun været lidet paaagtes og man
fin-der kun sparsomme og ufuldstændige Efterretninger om dell.
Til Forskjel fra de nordenfjeldske Finner eller Lapperne kalote
ældre Skribenter disfe agerdyrkellde Nybyggere gjerne
„Skov-finner" eller „Rugfillner," og uaar de omtalte deln, skede det
sør det meste nled nlegen Ugunst. I en ,,Relatiøn oln
Nor-ges Riges Tilstand i Aaret 1699"*) hedder det oln dem. „De
ere det allerskadeligske Ukrud sor Landes søm nøgentid
næv-nes kan —; thi i Usteds Tider ere de ikke alene de
aller-største Espiøller, men øg, søm de vide alle Gjenveie og Stier
i Skovene, saa maa hver fattig Mand stygte sig sor deres
Oversald, Roven og Tyveri" o. s. v. Ganske de samme Udyder
stger ogsaaPontoppidan deln paa; han sammenligner dem med
*) Budstikken, ^1de Aargang 1623, S. 356.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
