Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Søndag, øg jeg saa vel Finnelivet i dets
Søn-dagsdragt. Men overalt fandt jeg samme Gjæststibed og
Ren-lighed, samme Tegn paa Arbeidssolnhed og Noisomhed. Man
maa ikke forestille fig disse Finners Legemsdannelse saadan
soln Lappernes; de ere store og velvøxne, øg jeg kunde ikke
saaledes som de norske Bonder, der vare mere sortrolige lned
Eiendommeligheder^ i deres Physkognomi, adskille dem fra
Nordmændene, hvem de ogsaa lignede i Dragt*). Men de
leve et boist besværligt og moiesuldt Liv, de allerskeste som
Husmænd; de drive noget Agerbrug; men Kornhosten staaer
ofte feil for deln, og kun faa af dem have mange Kreature at
drive paa Græsgang. Arbeidsfortjeneste nled Tommerdrot
er-nærer de skeste, og i et Hus saa jeg Brod, hvis meste Bestand-
del var Bark og Mos. Dels paa Grund af deres Livs
Moi-sommeligheder, dels maaske ogsaa soln Arv fra deres
Moder-land, ligger der et tungstndigt Træk over deres Væsen, og de
klagede selv over den sydemän tan ti (Hjertesyge), som fulgte
dem i deres ensomme Skovliv. Men det var et belevens
dannet Bondesolk. Ieg traf rigtignok en Fingus om hvem
man sagde mig, at han, voxet op paa en afsidesliggende Plads,
først i Konfirmationsalderen havde lært Norsk, det han endnu
kun ufuldkommen kunde tale. Men de Allerskeste havde
sor-uden stt Modersmaal ogsaa lært Norsk til Fuldkommenhed,
og dette maa nødvendig have bidraget til at udvikle og hæve
deres Sands. Ieg traf ogsaa Finner, f. Ex. min Værs foln
læste og skrev baade Norsk og Finsk ganske korrekt. En ung
Finnepige, den gamle Skolemesters Datter, der længe havde
været i Tjeneste nede i den norske Bygd, sang for mig, og
des fom mig fyntes, med en ren Stemme, der var det vakkre
stnske Sprog værdig, nogle paa Finsk oversatte Sange af
Frithjofs Saga og forklarede mig derefter med stor Noiagtig-
*) Jeg maa dog erindre de nette „Finsko," skettede af Remme as
Birke-næver, og den af samme Slags Fletning dannede „Finkunte,^ et Slags
Skreppe eller Randsel — begge finske Opfindelser, endnu brugelige i
Finland, men søm allerede de Norske have taget ester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
